Forskning har vist at de største årsager til en ny sygeplejerskes udfordringer er:
- Mangel på erfaring
- Mangel på faglig viden
- Mangel på kommunikationsfærdigheder
- Afbalancering af forventninger 8
Hospitaler er i dag på udkig efter en bredere vifte af talenter når de ansætter nye sygeplejersker. Øverst på listen er lederegenskaber.
I stedet for blot at udføre opgaver, der er tildelt af en læge, træffer sygeplejersker i dag kritiske og livreddende beslutninger. Sygeplejerske Rosanne Greenan fra Northern Westchester Hospital siger:
“Sygeplejersker er ikke længere kun sygeplejere i sundhedsteamet, der udfører opgaver, der er bestilt af læger. Nu er vi ledere af teamet såvel som patientadvokater og undervisere. I den afdeling, hvor jeg arbejder, er sygeplejersker de første til at vurdere patienter og fastlægger ofte målene for deres ophold på hospitalet. Læger ser på os som kolleger, der foretager konkrete observationer og tilbyder værdifulde forslag.”1
En sygeplejerske, der ikke har leder-egenskaber, kan være en ulempe i dagens hospitalsmiljø. Det samme gælder for en erfaren sygeplejerske, hvis færdigheder ikke holdes vedlige og forbedres/styrkes. Forudsætningerne for at imødekomme dagens forventninger til sygeplejersker er ikke kun baseret på de faglige færdigheder, men også på de 'bløde færdigheder', som teamwork og problemløsning. Dette er meget anderledes end det man forventede af sygeplejersker for 25 år siden.
For at imødekomme disse stigende forventninger begynder flere at bruge simulation i uddannelsen af sygeplejersker. Vi ved nu, at op til 50% af den kliniske tid kan erstattes med simulation ifølge National Council of State Board of Nursing (NCSBN).2 Men ikke al simulationstræning er ens. Ligesom sygepleje har ændret sig, har simulationstræning også.
Klinisk simulation plejede at være synonymt med ”færdighedstræning.” Nu handler simulation om at skabe en reel praksis i et miljø, hvor færdighedstræning kun er en lille del.
Sygepleje har fået nye standarder. I denne artikel diskuterer vi, hvordan sygepleje har ændret sig i de sidste 25 år, og hvordan det at øge din simulationstræning kan hjælpe dig med at opnå de nødvendige kompetencer i dagens sundhedsvæsen.
Sygepleje har altid været kernen i patientcentreret pleje. Det, der har ændret sig, er gennemsigtigheden forbundet med denne pleje og vurderingen af præstationen.
Hospitaler i dag holdes under strenge lovmæssige standarder for patienttilfredshed og sikkerhedsforanstaltninger. Derudover opererer hospitaler under en hidtil uset indflydelse fra større organisationer - og med en gennemsigtighed for offentligheden. Sygeplejersker er det største personaleelement, der kan påvirke resultaterne.
Sikker, effektiv levering af patientpleje kræver, at sygeplejestuderende forstår kompleksiteten i sundhedssystemer, grænserne for menneskelige faktorer, principper omkring sikkerhed, egenskaber ved organisationer med høj pålidelighed og fokus på patientsikkerhed. Disse komponenter er kritiske for forberedelsen af sikre klinikere og vigtige for levering af det 21. århundredes sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsenets arbejdsgivere søger sygeplejersker, der har en fornemmelse af, hvordan menneskelige faktorer, systemfaktorer og holdninger kan påvirke patientcentreret pleje. Hvad dette betyder for dit simulationsprogram er, at nøjagtighed og realisme tæller. At tilbyde et højere niveau af realisme kan bedre forberede dine elever på situationer i det virkelige liv.
Hos Laerdal fastholder vi, at simulation ikke handler om simulatoren - det handler om læringsoplevelsen. Når du prøver at formidle både hårde og bløde færdigheder i en reel kontekst, forbliver simulatoren imidlertid omdrejningspunktet.
At kende dine omstændigheder, mål og ønskede resultater er store byggesten, der skal baseres på det niveau af realisme, du har brug for. Hold dig til de byggesten, og undgå at gå på kompromis med områder, der kan forringe den oplevelse, dine deltagere har brug for at lære.
Der er en generel forventning - inden for sygepleje og blandt patienter - om, at sygeplejersker kan give en nøjagtig, detaljeret patientanalyse og give anbefalinger til pleje til andre behandlere i plejeteamet. Og selv om en sygeplejerskes arbejdsområde i praksis har klare grænser i forbindelse med vurdering og diagnose, er grænserne ikke, som de var for 25 år siden.
Nu har vi målbare kompetencer. Forventningerne er enorme og meget mere gennemsigtige. Det er et stort pres.
I USA oplever ca. 12 millioner mennesker hvert år fejl i diagnosen.3 Dette antal svarer til 1 ud af 20 voksne om året, og det er typisk almindelige sygdomme, man ikke diagnosticerer korrekt.
Dette er et andet tilfælde, hvor nøjagtighed tæller. For at opnå diagnostisk realisme i din træning, så skal du vælge en simulator, der kan præsentere realistiske vitale tegn, kan vise tegn på bevidsthed og har korrekt anatomi og anatomiske markører.
Du skal også overveje funktioner som:
Korrekte auskultationspunkter
Realistisk artikulation
At kunne udføre grundlæggende terapeutiske procedurer
Disse funktioner vil være kritiske for dine elevers første patientvurdering og giver en mulighed for at udføre fysiologisk overvågning. Under en simulation med høj realisme kan elever virkelig relatere til virkeligheden i deres handlinger.
Når der kombineres med validerede scenarier, tillader en simulator med høj realisme evidensbaseret beslutningstagning efterfulgt af kliniske indgreb med ”ægte” menneskelige reaktioner. Dette bliver specielt vigtigt, når du træner de mere sjældne akut-situationer, hvor man skal reagere hurtigt og nøjagtigtig som en del af et team.
Diagnose er grundlaget for behandling; uden den rigtige diagnose får patienter ikke den rigtige behandling..
Simulation i denne sammenhæng hjælper med at fremme et miljø for sygeplejersker til at fokusere på kritisk tænkning, klinisk ræsonnement og klinisk vurderingsevne - ud over at tilegne sig viden.
”Overgangen”, skiftet fra sygeplejerskeuddannelse til sygeplejepraksis, anses som en af de største årsager til den høje frafaldsrate blandt nye sygeplejersker.4 Med en frafaldsrate blandt sygeplejersker på op til 25% inden for det første år på jobbet, er bekymrende.5
Ledelsens tillid til nye sygeplejersker er også et problem inden for mange hospitaler. En undersøgelse viser, at kun 10% af ledende sygeplejersker mener, at nye sygeplejersker er kompetente til at udføre deres job.6 Samtidig er ønsket om at minimere tiden til at nye sygeplejerker kan arbejde selvstændigt og være produktive et stort ønske fra ledelsen.
Alt dette kan føre til stress i arbejdsgangen, og det kan manifestere sig i et fald i patientsikkerhed og patienttilfredshed. En undersøgelse viste, at 75% af de nye sygeplejersker, der blev observeret, begik medicinske fejl.7
Ofte vil institutioner forsøge at tackle denne type spørgsmål gennem didaktisk træning, rådgivning eller en gennemgang af protokoller og procedurer. Forhold som disse skaber sjældent et engagement, der viser sig at være effektivt.
Simulation med høj realisme kan have en stor indflydelse på disse omstændigheder, ikke kun som en form for træning, men som en form for intervention. Simulation engagerer eleverne, øger fastholdelse af elever og påvirker direkte håndteringen af patientpleje. 9,10,11
Uanset om du repræsenterer en sygeplejeskole eller et hospital, kan brug af simulation som en intervention hjælpe dig med at indsnævre dit fokus og formidle den tillid og kompetence, som sygeplejersker har brug for i nutidens sygeplejermiljø.
De ændringer, som sygeplejefaget har set inden for de seneste 25 år, peger på et behov for mere praktisk, inkluderende og fordybende læringsoplevelse for sygeplejersker i træning. Med yderligere opmærksomhed på teamwork, kommunikationsevner og sikker plejepraksis drager sygeplejersker fordel af tidligere og yderligere eksponering for simulationsbaseret træning.
Forskningsresultater antyder, at studerende, der deltager i simulation, oplever en stigning i den samlede evne til selvstændighed, udvikler selvtillid til at vurdere vitale tegn og giver en forbedret uddannelse.12
De tænker som en sygeplejerske. De træffer beslutninger afhængigt af den viden, de har, og hvis de går ned ad den forkerte vej, er det OK, fordi det er et sikkert læringsmiljø. Hvis de laver en fejl, vil de ikke skade en patient.
Sygepleje kræver nu et ekstraordinært fokus på patientsikkerhed, diagnose, vurdering og klinisk begrundelse. På hvert niveau involverer sygepleje i dag et nyt ledelsesniveau og en ny følelse af ejerskab.
High-fidelity simulation kan give den nødvendige støtte til sygeplejersker til at udvikle de rigtige kompetencer og kompliance til at optimere patientplejen. Hvis du ønsker bedre at kunne forberede dine sygeplejersker til at imødegå udfordringerne i sundhedsområdet i dag, så kontakt os. Vi er her for at hjælpe.
* Barnsteiner, J. (2011). Teaching the culture of safety. OJIN: The Online Journal of Issues in Nursing, 16(3). Doi 10.3912/OJIN. Vol16No03Man05
** Waszak, D. (2017). Nursing then and now. Retrieved from http://www.workingnurse.com/articles/Nursing-Then-and-Now
*** Baylor College of Medicine. (2017). Reducing misdiagnosis: Time for the next chapter in improving patient safety. Retrieved from https://www.bcm.edu/news/healthcare/reducing-misdiagnosis-patient-safety
**** Fink, J. (2014). Playing a bigger part. Retrieved from http://magazine.nursing.jhu.edu/2014/11/playing-a-bigger-part/