Gå til indhold
Åben navigation

Simulation handler ikke kun om teknologi - simulation handler om teknikker, færdigheder og også indsigt i kommunikation, teamwork og ledelse.

Her er de 10 bedste fremgangsmåder til simulationstræning:

1

Faciliteret debriefing

Faciliteret debriefing er en metode til at tage ved lære af en hændelse og oprette en struktureret plan for forbedring. Facilitatorledet feedback omfatter diskussion af hændelser, overvejelser og inddragelse af aktiviteter med henblik på langtidslæring. Feedback på præstationen kan gives af en instruktør, en medstuderende eller en computer enten under eller efter simulationen. 

2

Lokale genopfriskningskurser

Muligheden for at øve sig på ens egen arbejdsplads i korte, gentagne sessioner, også kendt som 'low dose high frequency' træning, har vist sig ikke kun at bevare kompetencen, men også at forbedre præstationen. 

3

Distribueret praksis

Træning skal gennemføres over et tidsrum, som omfatter flere end én dags simulationsaktivitet. Tilbundsgående simulationspraksis er gjort tilgængelig efter behov, hvor og hvornår det ønskes.

4

Integration i læseplaner

De bedste resultater med simulation opnås, når den integreres systematisk som et fast element i læseplanerne eller træningsprogrammet. Simulation skal integreres i de eksisterende læseplaner frem for at inddrage simulation som supplerende, fritstående øvelser. 

5

Klinisk variation

Variation i klinisk sammenhæng, for eksempel scenarier med flere patienter, sikrer eksponering for kliniske situationer, som kan være vanskelige at tilvejebringe. 

6

Sværhedsgrader

Der skal være variation i opgavernes sværhedsgrad eller kompleksitet.

7

Individualiseret læring

Træning skal være responsiv med hensyn til individuelle læringsbehov, som tilpasses afhængigt af præstationen.

8

Flere læringsstrategier

Af hensyn til læringen skal der anvendes flere forskellige instruktionsstrategier: F.eks. patientcases, samtaler, feedback, forsætlig sekvensering eller opgavevariation. Læringscirklen kan benyttes som en systematisk metode til inddragelse af flere læringsstrategier.

9

Definerede resultater

Forventede resultater skal være klart definerede og evaluerede. Der skal også fastsættes mål for forbedring. Vurdering beskriver målingen af læringsudbyttet, mens evaluering beskriver måling af kursets eller programmets resultater.

10

En relevant simulator

En simulator, som er relevant for træningsopgaverne, er en forudsætning for simulationsbaseret undervisning i høj kvalitet.