I denne artikel undersøger vi 3 eksempler på, hvordan hospitaler brugte in situ-simulation til at fremme kvalitetsforbedring i neonatalafdelingen (NICU) og beskytte sikkerheden for deres mest sårbare patienter. 

Patienter på neonatal intensivafdelingen (NICU) er unikt sårbare på grund af deres fysiske udviklingsstadie og kompleksiteten af deres pleje. I dette specialiserede miljø er risikoen for medicinske fejl særligt høj. 
 
Traditionelt har forbedringsindsatser fokuseret på individuel præstation. Dette kan give positive resultater på kort sigt. Men hvis det er den eneste løsning, kan forbedringsindsatser let stagnere, hvilket fører til potentiel udbrændthed, følelsesmæssig udmattelse, medfølelsestræthed og endda moralsk stress, når personalet identificerer nødvendige ændringer, men føler sig ude af stand til at handle.

I lyset af dette anerkender ledere i neonatalafdelinger, risikomanagere og kvalitetsmedarbejdere i stigende grad, at de fleste utilsigtede hændelser ikke skyldes en enkelt kliniker, men systemfejl. 

“Selv det bedst trænede team kan ikke levere pleje på topniveau i et suboptimalt miljø.”¹   

- Dr. Jens-Christian Schwindt, 
Neonatolog

Før Vi Begynder: En Ny Tendens inden for Simulation

Den nye forståelse af, at "systemfejl" eller fejl i, hvordan arbejdet udføres, snarere end hvem der udfører arbejdet, har drevet adoptionen af et nyt paradigme inden for simulation: translationel simulation.

Translationel simulation er brugen af simulation til at identificere, teste og forbedre kliniske systemer, processer og miljøer i den virkelige verden for at forbedre kvalitet og resultater. 
 
Et grundlæggende element i translationel simulation er brugen af in situ-simulation, eller simulation, der foregår i det faktiske kliniske miljø. Ved at teste “arbejde som udført” snarere end “arbejde som forestillet” hjælper in situ-simulation med at afsløre latente sikkerhedstrusler (LST'er). 
 
Ofte omtalt som “uheld, der venter på at ske,” er LST'er skjulte sårbarheder i udstyr, miljø eller processer. Disse sårbarheder kan forblive ubemærkede, indtil de bidrager til patientskade. 
 
“Det, der gør in situ-simulation så stærk, er, at det giver medicinske teams mulighed for at træne lige dér, hvor det betyder mest: i deres eget kliniske miljø under virkelige forhold,”² forklarer Dr. Jens-Christian Schwindt, neonatolog. 

Eksempel 1: Afsløring af skjulte sårbarheder i genoplivningsmiljøet

En multicenterundersøgelse af neonatal genoplivning blev udført på tværs af ni østrigske hospitaler ved hjælp af en række tværfaglige in situ simuleringer.³ Målet var at identificere latente sikkerhedstrusler (LST'er) i de indledende simuleringer og teste, om disse LST'er opstod igen eller var blevet løst i opfølgende simuleringer. 

For at opnå et højt niveau af realisme brugte undersøgelsen SimNewB^®: en nyfødt, trådløs simulator, der er ideel til in situ træning. 

I alt blev der identificeret 400 latente sikkerhedstrusler på tværs af simuleringerne inden for områder, herunder: 

I kategorien systemer, pathways og ressourcer så de en mindre reduktion i LST'er: en nedgang på 10% fra den ene simulation til den næste. Denne opdagelse antydede, at problemer i denne kategori var mere udfordrende at løse og ville kræve mere tid og ressourcer at afhjælpe. 
 
Denne undersøgelse understreger i sidste ende simulationens effektivitet i at afdække, reducere og løse LST'er over tid.  

Eksempel 2: Stresstest af en kritisk flytning

Et stort børnehospital havde brug for at overføre 70 kritisk syge nyfødte til en ny afdeling for intensiv behandling.⁴ For at forberede sig anvendte de simulation til at teste hver eneste detalje i deres flytteplan, så de kunne reducere risikoen, inden den første patient blev transporteret. 
 
De gennemførte seks intensive simulationssessioner, hvor de simulerede flytningen af NICU-patienter fra den oprindelige enhed til den nye. Holdene identificerede nøgleproblemer og håndterede dem succesfuldt: 

Resultaterne var ekstraordinære: alle 70 patienter blev flyttet sikkert på 6,5 timer — næsten halvt så lang tid som forudset. Der var ingen sikkerhedshændelser eller aktivering af nødkoder. 
 
Denne undersøgelse demonstrerer, hvordan simulationsbaseret systemtest kan sikre operationel parathed inden virkelige overgange.  

Eksempel 3: Opretholdelse af Patientsikkerhed Gennem Kontinuerligt Samarbejde

En grundlæggende fordel ved at bruge simulation er, at det samler folk i problemløsningsprocessen. En otteårig langtidsundersøgelse undersøgte, hvordan regelmæssige in situ simulationer påvirkede LST'er på en regional hospitals neonatalafdeling (NICU).⁵ Tretten tværfaglige sessioner blev gennemført, hvor anæstesilæger, fødselslæger, jordemødre, sygeplejersker og børnelæger deltog.

Simulationerne afdækkede 67 latente sikkerhedstrusler, herunder:

• Udstyrsproblem: EKG-elektroder, der ikke var tilsluttet monitorer og inaktive enheder, blev rettet gennem forbedrede protokoller
• Udstyrsproblem: sugebeholderen ved genoplivningsbordet var for lille
• Protokolproblem: Forældede genoplivningsalgoritmer blev erstattet for at stemme overens med aktuelle evidensbaserede retningslinjer. 

Resultatet var tydeligt:

Da in situ-simulationsprogrammet blev sat på pause under COVID-19-pandemien, steg de latente trusler igen. Dette er bevis på, at løbende simulation er afgørende for at opretholde patientsikkerheden. 

Klar til at prøve in situ-simulation for at drive kvalitetsforbedring i din neonatale intensivafdeling? Her er 3 tips til at komme i gang. 

Vi arbejder med spændende initiativer inden for sundhedsvæsenets kvalitetsforbedring. Følg vores hub-side for sundhedsvæsenets kvalitetsforbedring for flere ressourcer, og sørg for at tale med en af vores Laerdal-repræsentanter for at se, hvordan vi kan hjælpe dig i dine bestræbelser.