Gå til indhold
Åben navigation

4 grunde til, hvorfor et dedikeret netværk kan forbedre din simulationstræning

Hvis du er involveret i driften af en travl afdeling for simulationstræning, er du sandsynligvis interesseret i at lære om måder at forbedre effektiviteten på og få mere tid til at skabe meningsfulde læringsmuligheder for dine elever.

Her diskuterer vi fire grunde til, at du bør overveje at samarbejde med din IT-afdeling om at oprette et dedikeret online simulationsnetværk til dit udstyr fra Laerdal. Resultaterne vil give dig enorme forbedringer i driften af din afdeling for simulationstræning, og de vil maksimere effektiviteten af dine simulationssessioner.

1. Dine sessioner under en simulationstræning vil være mere stabile.

For at hjælpe dig med at forstå, hvordan et dedikeret netværk kan forbedre stabiliteten, så prøv at forestille dig, at du er til en fest hos en ven, hvor der er mange til stede. Der foregår mange forskellige samtaler om forskellige emner, men alle deltagerne er sammen i det samme rum. Alle skal tale højere, gentage sig selv og anstrenge sig for at høre hinanden, hvilket resulterer i konstante afbrydelser i samtalen. Det er uundgåeligt, at nogle oplysninger bliver misforstået eller går tabt. Denne situation er slet ikke optimal.

Når værten opdager problemet, beslutter han sig for at opdele grupperne i forskellige rum efter emne, så de bedre kan kommunikere uden afbrydelser. Problemet er løst.

Tænk nu på data-netværket i din organisation. Hvis mange enheder i forskellige afdelinger deler et netværk, skal enhederne konkurrere om båndbredden og arbejde hårdere for at kommunikere med hinanden. Ligesom ved festen. Og desværre kan enheder ikke bare tale højere. De arbejder langsommere og/eller bliver afbrudt af al den konkurrence.

Men hvis din IT-afdeling fungerer som "værten ved festen" ved at opdele grupperne af enheder i forskellige sektioner af netværket, svarende til analogien med at placere folk i forskellige rum efter emne, vil resultatet være en mere effektiv styring af organisationens samlede trafik. Hvis en af disse sektioner af netværket udelukkende er dedikeret til dit Laerdal-udstyr, får du en mere stabil forbindelse, der fører til færre afbrydelser og forsinkelser.

Fordelene som underviser, ved at opleve færre fejl og mindre tidsforbrug på løsning af netværksproblemer, vil også kunne mærkes af eleverne. Hvis et scenarie afbrydes på grund af en dårlig netværksforbindelse, så vil det uundgåeligt medføre en reduktion i scenariets realisme. Dette kan potentielt påvirke deltagernes engagement.1

student-panic.png

Du gør en stor indsats for at maksimere de studerendes engagement, lige fra at designe en effektiv briefing forud for undervisningen til at planlægge alle detaljer i dine scenarier. Skal et simpelt netværksproblem midt i et scenarie ødelægge alt dit hårde arbejde?

2. Softwareopdateringer vil blive hurtigere og nemmere.

Vi ved, at softwareopdateringer er vigtige for at holde de enheder, vi arbejder med dagligt, funktionelt optimale. Tænk på smartphones. Vi tænker heldigvis sjældent på softwareopdateringer, fordi vores telefoner altid har adgang til internettet via Wi-Fi. Du kan som regel kontrollere og downloade opdateringer ved blot at trykke på et par knapper - og i mange tilfælde giver vores telefoner os besked, når en softwareopdatering er tilgængelig.

Tænk nu på softwareopdateringer til dit simulationsudstyr. Hvis du i øjeblikket bruger routere til dit Laerdal-udstyr, kan du sikkert have svært ved at finde tid til rutinemæssigt at afbryde dine enheder fra routerne og derefter tilslutte dem til internettet for at tjekke og downloade tilgængelige softwareopdateringer. Når dit udstyr er opsat på et dedikeret online-netværk, vil det altid være forbundet til internettet - hvilket betyder, at du har hurtigere og mere problemfri adgang til fejlrettelser og nye funktioner, så snart de er tilgængelige.

3. Du vil have adgang til fjernsupport.

Under hele COVID-19-pandemien var mange organisationer afhængige af ekstern it-supportsoftware til fortsat at kunne støtte deres medarbejdere, der arbejdede fra hjemmefra. Denne software giver dem mulighed for at få ekstern adgang til medarbejdernes enheder for at identificere og løse problemer uden, at medarbejderen behøver at have teknisk viden.

Et dedikeret online-netværk vil give de samme fordele for dit Laerdal-udstyr. Når du ringer til os for at få support, kan vores Help Desk support foretage fejlfinding på din simulator online for at hjælpe med at afgøre problemets alvor og sandsynligvis løse de fleste problemer med det samme. Fjernsupport betyder, at du vil bruge mindre tid på at løse problemer og mere tid på at fokusere på din træning.

4. Du kan muligvis udføre in situ-simulation på hele organisationens matrikel.

In situ-simulation, dvs. simulation, der foregår i det faktiske kliniske miljø, giver eleverne mulighed for at få en simulationsoplevelse, der er så tæt på virkeligheden som muligt. In situ-simulation har vist sig at forbedre både de kliniske færdigheder, samt teamtræningen og endda resultaterne for patientsikkerheden.2

Der kan oprettes et dedikeret netværk for at sikre tilgængelighed på hele din organisations matrikel. Det giver dig fleksibilitet til at vælge forskellige steder til din simulationstræning. Du behøver heller ikke at bekymre dig om at være inden for rækkevidde af en router.

Bonus tip! Sådan overbeviser du dit IT-team

Hvis du er klar til at begynde at forbedre afdelingens drift med et dedikeret it-administreret online-netværk, har du brug for støtte fra din IT-afdeling til at hjælpe med at implementere det. Her er nogle grunde til, at et dedikeret netværk vil være en fordel for IT-afdelingen, så du kan overbevise afdelingen om at acceptere det:

  • De vil få en bedre kontrol over netværksmiljøet, så de kan segmentere og styre data-trafikken fra afdelingen for simulationstræning, og adskille det fra trafikken i andre områder af din organisation.
  • Isolering af simulationsafdelingens enheder vil øge sikkerheden.
  • Eftersom Laerdal-enhederne nu vil være forbundet til organisationens virksomhedsnetværk, vil IT-afdelingen have indsigt i disse enheder. Det betyder, at de kan reducere problemerne med Laerdal-udstyr, der ellers bliver markeret som en uidentificeret trussel på it-netværkets sikkerhedssystemer.

Takket være disse fordele vil IT-afdelingen sandsynligvis opleve et fald i antallet af e-mails om supportforespørgsel samt opkald og oprettelser af sager, der er relateret til problemer med netværket fra dit afdeling - hvilket frigør mere af deres tid og ressourcer!

Hvis du mener, at et dedikeret netværk er det, du har brug for til at forbedre dine resultater, kan du kontakte vores projektkoordinatorer for netværksimplementering på [email protected]. De vil arbejde sig igennem processen sammen med dit it-team.

Referencer

  1. Schober, P., Kistemaker, K., Sijani, F., Schwarte, L., van Groeningen, D., & Krage, R. (2019). Effects of post-scenario debriefing versus stop-and-go debriefing in medical simulation training on skill acquisition and learning experience: a randomized controlled trial. BMC Medical Education, 19(334), p. 7. DOI: https://doi.org/10.1186/s12909-019-1772-y 
     
  2. Fent, G., Blythe, J., Farooq, O., & Purva, M. (2015). In situ simulation as a tool for patient safety: a systematic review identifying how it is used and its effectiveness. BMJ Simulation and Technology Enhanced Learning, 1(3), s. 103-110. DOI: http://dx.doi.org/10.1136/bmjstel-2015-000065