Gå til indhold

Sådan hjælper du kursister med at overvinde følelsesmæssige barrierer for at yde hjertelungeredning


En guide til undervisere og instruktører

Hvis du underviser i HLR til lægfolk, ved du, at det kun er en del af opgaven at lære deltagerne de tekniske færdigheder. Viden alene fører ikke nødvendigvis til handling. I en reel nødsituation oplever mange mennesker handlingslammelse, selvom de har gennemført et kursus.

Studier viser, at panik, manglende selvtillid og frygt for at gøre skade er blandt de væsentligste følelsesmæssige barrierer, der forhindrer mennesker i at påbegynde HLR.1

At forstå disse barrierer er første skridt til at hjælpe kursister med at handle, når det gælder. At vide hvordan man skal handle, er ikke altid nok. Det afgørende er, om man kan handle i det afgørende øjeblik.

I denne artikel præsenterer vi en række praktiske strategier, som kan hjælpe kursister med at overvinde de følelsesmæssige barrierer, der kan forhindre dem i at udføre HLR som vidne til et hjertestop.

Følelsesmæssige barrierer for at udføre HLR

 

Kun 41,7 % af alle hjertestop uden for hospital modtager HLR fra tilstedeværende personer.2

 

Følelsesmæssige barrierer som panik, manglende selvtillid, frygt for at påføre skade og oplevelsen af, at situationen er håbløs, er blandt de vigtigste årsager til, at mange tøver med at yde HLR, selvom de er uddannet i det.3

 

Panik og følelsen af at være overvældet

 

Et studie viste, at panik og hysteriske reaktioner forekom i 20 % af nødopkaldene ved hjertestop og udgjorde en væsentlig barriere for telefonvejledt HLR.4 

Ved et pludseligt hjertestop kan frygten opstå øjeblikkeligt. Pulsen stiger, tænkningen bliver langsommere, og selv personer, der for nylig har lært HLR, kan have svært ved at huske de nødvendige trin. Panik skaber tøven, og hvert sekund tæller.

 

Manglende selvtillid

Mange kursister tvivler på deres egne evner. Placerer de hænderne korrekt? Trykker de dybt nok? Holder de den rigtige rytme? Selv mindre usikkerheder kan forhindre handling. Uden tilstrækkelig selvtillid kan kursister være tilbøjelige til at vente på, at andre tager over.

 

Frygt for at gøre skade

Nogle kursister er bekymrede for, om de kan komme til at skade personen. Bekymringer om brækkede ribben, for hårde tryk eller risikoen for at gøre situationen værre er almindelige. Selv når de forstår, at passivitet er mere risikabelt end handling, kan frygten virke lammende.

 

Oplevelsen af, at situationen er håbløs 

Nogle tøver, fordi de tvivler på, at HLR vil gøre en forskel. De kan opfatte situationen som håbløs, især hvis personen virker ældre, skrøbelig eller helt livløs. Denne opfattelse kan forhindre handling, selv når en indsats potentielt kan redde liv.

Several people in a bright, modern office environment practicing emergency medical procedures on various simulators under supervision.

Strategier til at styrke den følelsesmæssige handleparathed

Som instruktør spiller du en afgørende rolle i at hjælpe kursister med at håndtere disse følelser. 

 

  1. Introducer små, kontrollerede stresspåvirkninger.

    Prøv dette: Simulér et moderat niveau af stress under træningen. Tilføj eksempelvis baggrundsstøj, indfør korte tidsbegrænsninger eller skab scenarier med uventede elementer.  
    Hvorfor det virker: Når kursister oplever et vist niveau af stress i trygge rammer, bliver de bedre rustet til at bevare fokus i en reel nødsituation og mindre tilbøjelige til at gå i panik.

  2. Brug korte refleksionsøvelser.

    Prøv dette: Efter den praktiske træning kan du bruge et minut på at spørge kursisterne, hvordan det føltes at udføre brystkompressioner eller anvende en AED/hjertestarter.
    Hvorfor det virker: Spørgsmål som "Hvad var udfordrende?" eller "Hvad var lettere end forventet?" hjælper kursisterne med at bearbejde deres følelsesmæssige oplevelser. Refleksion normaliserer usikkerhed, styrker selvtilliden og synliggør læringsfremskridt.

  3. Brug observation og feedback mellem kursister

    Prøv dette: Lad kursister observere hinanden under HLR-træningen.
    Hvorfor det virker: At se andre begå fejl og lære af dem kan reducere frygt og øge trygheden. Positiv feedback fra medkursister styrker troen på egne evner og understreger, at handling, selv når den ikke er perfekt, kan gøre en afgørende forskel.

  4. Normalisér, at HLR ikke behøver være perfekt.

    Prøv dette: Formidl budskabet: "Noget HLR er bedre end ingen HLR." Forklar, at selv uperfekte brystkompressioner kan forbedre chancen for overlevelse. Hjælp kursisterne med at forstå, at hjertet allerede er stoppet ved et hjertestop, og at HLR ikke kan gøre situationen værre, men kan redde liv.
    Hvorfor det virker: Denne tryghed reducerer frygten for at gøre skade og motiverer kursisterne til at handle på trods af tvivl.
  5. Inkludér mental træning.

    Prøv dette: Bed kursisterne lukke øjnene og forestille sig, at de udfører HLR i en virkelig situation, før den praktiske træning begynder. 
    Hvorfor det virker: Mental træning forbereder hjernen på handling og styrker oplevelsen af, at deres indsats er meningsfuld og kan gøre en forskel.

A group of people cheering while practicing CPR on simulators, with a leaderboard displayed on a large screen in the background.

Værktøjer, der understøtter følelsesmæssig handleparathed

  1. Brug QCPR-feedback til at lære høj kvalitet i HLR.

    Fedback er afgørende for at lære HLR af høj kvalitet.  QCPR-appen giver feedback i realtid på kompressionsdybde, frekvens og tilbageslag (recoil), så kursisterne løbende kan justere deres teknik. Denne feedback styrker selvtilliden, understøtter korrekt teknik og gør det tydeligt, at deres indsats har effekt.

  2. Opbyg muskelhukommelse gennem gentagen træning. 

    Lad kursisterne gennemføre flere runder med brystkompressioner for at opbygge rutine og selvsikkerhed. Træning på en dukke som Little Anne giver en realistisk fornemmelse af brystkassen og hjælper kursisterne med at indarbejde korrekt håndplacering og kompressionsdybde, så de reagerer mere sikkert i pressede situationer.

  3. Gør brugen af AED mindre skræmmende.

    Integrer en AED-Trainer i alle scenarier, så kursisterne får gentagne praktiske erfaringer. Lad dem høre stemmevejledningen, placere elektroderne og følge instruktionerne trin for trin. Gentagen eksponering reducerer usikkerhed og gør brugen af AED til en naturlig del af HLR-indsatsen.

  4. Skab motivation gennem gamification. 

    Brug QCPR-appens gamification-funktioner til at gøre træningen mere engagerende. Eksempelvis giver Race Mode kursisterne mulighed for at konkurrere om den højeste score. Dette øger motivationen, opmuntrer til mere træning og hjælper deltagerne med at se den konkrete effekt af deres indsats. 

Two individuals reviewing performance data on a tablet while one practices chest compressions on a medical mannequin.

Din rolle som instruktør

Din rolle rækker langt ud over at undervise i de tekniske trin. Du hjælper kursister med at håndtere følelser, opbygge selvtillid og forstå betydningen af deres handlinger.

Ved at kombinere kontrolleret stress, refleksion, observation, mental træning og de rette læringsværktøjer giver du kursisterne de bedste forudsætninger for at gå fra tøven til handling.

Selvom kursisterne ikke husker hver eneste slide, vil de huske, hvordan det føltes at udføre HLR, og den selvtillid de opbyggede under træningen. Gennemtænkt undervisning kombineret med realistisk træning hjælper dem med at overvinde frygt, tvivl og følelsen af håbløshed, så de er bedre forberedt på at handle, når det virkelig gælder.

Over-the-shoulder view of an instructor holding a tablet showing performance metrics for multiple learners practicing CPR in a large room.

Vigtige pointer

 

Følelser er lige så vigtige som teknik. Panik, manglende selvtillid, frygt for at gøre skade og oplevelsen af håbløshed kan forhindre mennesker i at handle. 

Instruktørens tilgang gør en forskel. Små stresspåvirkninger, refleksion, feedback, mental træning og accept af, at HLR ikke behøver være perfekt, styrker handleparatheden.

Praktisk træning er afgørende. Gentagne træningsforløb, fortrolighed med AED og realistisk øvelse hjælper kursister med at gøre HLR til en naturlig reaktion.

Feedback understøtter HLR af høj kvalitet. Værktøjer som QCPR-appen giver konkret vejledning og øger kursisternes selvtillid.

Engagement styrker læringen. Gamification og interaktive øvelser motiverer kursisterne og hjælper dem med at forstå betydningen af deres indsats.

Kontakt os om HLR-træning og certificering

Vi vil behandle dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's privatlivspolitik.

Vi vil behandle dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's privatlivspolitik.

Referencer

  1. Donoghue, A. J., Auerbach, M., Banerjee, A., Blewer, A. L., Cheng, A., Kadlec, K. D., Lin, Y., Diederich, E., Sawyer, T., Stallings, D. T., Toft, L. E. B., Torman, D., Wright, J. I., Schexnayder, S. M., & Dainty, K. N. (2025). Del 12: Videnskab om genoplivningsundervisning: 2025 American Heart Association-retningslinjer for kardiopulmonal genoplivning og akut kardiovaskulær behandling. Circulation, 152(16_suppl_2). https://doi.org/10.1161/cir.0000000000001374
  2. American Red Cross. (2024, October 2). Rødekors-træning & certificering samt butik. Red Cross. https://www.redcross.org/take-a-class/resources/articles/cpr-facts-and-statistics
  3. Donoghue, A. J., Auerbach, M., Banerjee, A., Blewer, A. L., Cheng, A., Kadlec, K. D., Lin, Y., Diederich, E., Sawyer, T., Stallings, D. T., Toft, L. E. B., Torman, D., Wright, J. I., Schexnayder, S. M., & Dainty, K. N. (2025). Se reference #1.
  4. Matsuyama, T., Scapigliati, A., Pellis, T., Greif, R., & Iwami, T. (2020). Villighed til at udføre kardiopulmonal genoplivning som lægperson: en scoping review. Resuscitation Plus, 4, 100043. https://doi.org/10.1016/j.resplu.2020.100043