Følelsesmæssige barrierer for at udføre HLR
Kun 41,7 % af alle hjertestop uden for hospital modtager HLR fra tilstedeværende personer.2
Følelsesmæssige barrierer som panik, manglende selvtillid, frygt for at påføre skade og oplevelsen af, at situationen er håbløs, er blandt de vigtigste årsager til, at mange tøver med at yde HLR, selvom de er uddannet i det.3
Panik og følelsen af at være overvældet
Et studie viste, at panik og hysteriske reaktioner forekom i 20 % af nødopkaldene ved hjertestop og udgjorde en væsentlig barriere for telefonvejledt HLR.4
Ved et pludseligt hjertestop kan frygten opstå øjeblikkeligt. Pulsen stiger, tænkningen bliver langsommere, og selv personer, der for nylig har lært HLR, kan have svært ved at huske de nødvendige trin. Panik skaber tøven, og hvert sekund tæller.
Manglende selvtillid
Mange kursister tvivler på deres egne evner. Placerer de hænderne korrekt? Trykker de dybt nok? Holder de den rigtige rytme? Selv mindre usikkerheder kan forhindre handling. Uden tilstrækkelig selvtillid kan kursister være tilbøjelige til at vente på, at andre tager over.
Frygt for at gøre skade
Nogle kursister er bekymrede for, om de kan komme til at skade personen. Bekymringer om brækkede ribben, for hårde tryk eller risikoen for at gøre situationen værre er almindelige. Selv når de forstår, at passivitet er mere risikabelt end handling, kan frygten virke lammende.
Oplevelsen af, at situationen er håbløs
Nogle tøver, fordi de tvivler på, at HLR vil gøre en forskel. De kan opfatte situationen som håbløs, især hvis personen virker ældre, skrøbelig eller helt livløs. Denne opfattelse kan forhindre handling, selv når en indsats potentielt kan redde liv.