Gå til indhold
Åben navigation
measure-cpr-training-effective-hero.jpg measure-cpr-training-effective-hero.jpg

4 spørgsmål, der kan hjælpe med at afklare, om din HLR-træning er effektiv

Anvend Kirkpatrick-modellen til dit HLR-træningsprogram

At holde de studerende engagerede er en grundlæggende udfordring i enhver form for uddannelse, især når den studerende er nybegynder eller er nogen, der genopfrisker deres færdigheder. Hvis du er en instruktør i hjerte-lungeredning (HLR), har du muligivis oplevet at nogle mister fokus / at engagementet falder i perioder i undervisningsforløbet - især når du underviser lægfolk.

Lægfolk, der lærer HLR for første gang, overraskes ofte af det strikse træningsprogram, der er nødvendig for at give en klinisk færdighed. De er ikke forberedt på den involverede didaktiske træning; i stedet forventer de at få lov til at øve kompressioner på en dukke. Udfordringen for mange instruktører er, at når eleverne støder på denne strikse tilgang, kan de miste engagementet. De kan begynde at fokusere på bare at bestå testen. Men vil de følge sig trygge og kompetente til at træde til ved et hjertestop efterfølgende? Og hvordan er kvaliteten af deres HLR?

En af de mest afprøvede modeller til måling af træningseffektivitet er Kirkpatrick modellen. Kirkpatrick-modellen har undervisere brugt som reference i årtier og den kan hjælpe dig med at målrette mulighederne for engagement ved at adressere fire enkle, men målrettede, spørgsmål.

Nedenfor redegør vi for, hvordan du anvender denne model på din træning og opnår engagement i hver undervisning.

1: Reaktion: I hvilken udstrækning finder deltageren læringen meningsfuld, engagerende og relevant

2: Læring: I hvilken udstrækning opnår deltageren de ønskede vidensniveauer/kvalifikationer, som formidles

3: Adfærd: I hvilken udstrækning bruger deltageren de nye færdigheder efterfølgende

4: Resultat: I hvilken udstrækning opnås resultater som følge af den udførte læring/træning

Du kan 'google' Kirkpatrick' og få rigeligt med baggrundsstof, grafikker mv.

1. Hvordan reagerer dine elever på din HLR træning?

I henhold til Kirkpatrick-modellen er det vigtigt at måle hver enkelt elevs reaktion på undervisningen / undervisningsmaterialet, så du bedre kan identificere, hvad de har brug for, for at forblive aktive i læringsprocessen.1 Hvor er mulighederne i din undervisningsplan for at gøre uddannelsen mere interessant, nyttig og udfordrende?

For bedre at engagere eleverne i dit kursus kan du overveje at inkludere spil / konkurrencer. Gamification eller processen med at anvende spilrelaterede principper på læring er blevet en populær måde at motivere elever til at deltage på2

Nogle fordele kan være:
  • Eleverne får en øget følelse af ejerskab af deres læring
  • Mere sjov i klasseværelset
  • Mere synlig sporing af elevernes fremskridt.

Brugen af gamification kommer mere og mere ind i undervisningen. Og, HLR træning er ingen undtagelse.

_8LN1792.jpeg

QCPR Classroom App

QCPR Classroom-appen er nu tilgængelig for vores Little Anne QCPR med feedback og et spilelement. Dette gør det muligt for instruktører at forbedre effektiviteten i klasseværelset, øge inddragelsen af eleverne og øge den samlede kvalitet af deres HLR-træning - med op til 42 manikins på samme tid.

Læs mere

2. Hvordan måler du, hvad dine elever har og ikke har lært?

Efter at have adresseret elevinddragelse, anbefaler Kirkpatrick modellen, at du flytter dit fokus til, hvor meget eleverne har lært. Forlader dine studerende kurset ved at vide, hvornår og hvordan man udfører effektiv HLR? For at give et omfattende svar skal du muligvis mere nøjagtigt måle kvaliteten af hver enkelt studerendes HLR.

Med evnen til at måle brystkompression, hastighed, dybde og recoil, sammen med ventilation, kan dagens manikin-teknologi vise dine studerende præcist, hvordan deres præstation relaterer sig til det indhold, du har undervist dem i.

De Europæiske guidelines (ERC) 2015 har målepunkter til forbedring af HLR kvaliteten, der korrelerer for bedre overlevelsesrate:
  • Brystkompressionsfraktion: >60%
  • Brystkompressionsfrekvens: mellem 100–120 kompressioner per minut
  • Brystkompressions-dybde: 5-6 cm for en almindelig voksen
  • Bryst recoil: Efter hvert tryk skal brystkassen have tid til at udvide sig igen
  • Indblæsninger: Brug ca. 1 sekund på hver indblæsning. Forholdet er 30:2. Dvs. 30 kompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger. Afbryd ikke kompressionerne i mere end 10 sekunder for at give indblæsninger.

*2015 Guidelines

Derudover er det værd at måle, hvor sandsynligt det er at dine studerende vil lære fra sig til andre og fortsætte med at øve deres HLR-færdigheder. 

At forstå, hvad pludselig hjertestop er, at vide, hvad de skal gøre i en nødsituation, og få nøjagtig feedback og korrektioner under praktisk praksis kan tilskynde flere vidner til hjertestop til at gribe ind, hvis og når tiden kommer.

3. Hvor godt anvender dine elever deres HLR træning?

Det tredje niveau i Kirkpatrick-modellen går specifikt ind for at vurdere adfærdsændring (efter træning). Vil dine elever udføre HLR på et offer for pludselig hjertestop? Antallet af vidner, som træder til ved hjertestop er øget kraftigt i Danmark.

I Danmark rammes årligt godt 5.400 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 15 personer hver dag. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 16 % (2018). 
De fleste personer får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for ca. 10 minutter. Efter ca. 6 minutter kan hjernen begynde at tage skade, og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med ca. 10 %.
Ca. tre ud af fire hjertestop sker i private hjem (76 % mod ca. 24 % i det offentlige rum). Overlevelsen efter hjertestop i hjemmet er ca. 11 % mod ca. 32 % ved hjertestop uden for hjemmet.

En opgørelse fra 2018 viser at vidner træder til med genoplivning i 77 % af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en firedobling i forhold til 2001, hvor 19 % trådte til. Ud af ca. 1.000 hjertestop, som fandt sted i det offentlige rum i 2018, fik 87 % HLR inden ambulancens ankomst. Af de ca. 4.000 hjertestop, der fandt sted i private hjem, fik 75 % HLR inden ambulancens ankomst.

(ref. Dansk Råd for Genoplivning / Sundhedsstyrelsens faktaark om genoplivning)

Som instruktør er det vigtigt at opbygge elevernes færdigheder (kvalitets-HLR), at give dem selvtillid til at træde til og forstå at det at gøre noget er bedre end ingenting at gøre.

For instruktører betyder det at sætte et øget fokus på at forbedre elevers selvtillid. I stedet for blot at forstå mekanikken i god HLR, får de studerende tillid gennem gentagen praksis, nøjagtig feedback på ydeevne og styrkelse af korrekt teknik.

4. Ser du de ønskede resultater som følge af den udførte træning/læring?

Når du måler de samlede resultater af din træning, har antallet af reddede liv mest vægt.  I Danmark rammes årligt godt 5.400 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 15 personer hver dag. Ca. 3 ud af fire hjertestop sker i private hjem. På grund af dette er det typisk ikke en paramediciner eller en læge, der starter HLR - det er en lægmand, vennen, ægtefællen eller bekendt af personen med hjertestop.

Som førstehjælpsinstruktør har du evnen til at forberede dem til at redde et liv. Med de mest engagerende træningsmetoder, positive holdninger til de studerende og de rigtige værktøjer kan elever forlade din klasse med en følelse af selvtillid og bevidstheden om at kunne udføre god hjerte-lungeredning.

Hvad kan man gøre for at hæve elevernes engagement?

Brug disse tips til at holde dine elever opmærksomme.

Download listen med tips her

DA---How-to-Increase-Engagement-in-Bystander-CPR-Checklist.png

Anmod om flere oplysninger

Jeg ønsker at blive kontaktet via:

Vi vil håndtere dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's Privacy Policy.

Vi vil håndtere dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's Privacy Policy.

References

  1. American Red Cross. (2017). CPR training. Retrieved from http://www.redcross.org/take-a-class/cpr/cpr-training
  2. Learning Theories. (2016). Gamification in education. Retrieved from https://www.learning-theories.com/gamification-in-education. html
  3. Ibid
  4. Patten, B. (2015). How health care can benefit from gamification. Training Industry, Inc. https://www.trainingindustry.com/e-learning/ articles/how-health-care-can-benefit-from-gamification.aspx
  5. American Heart Association. (2020). 2020 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care, Part 3: Adult Basic and Advanced Life Support. Circulation, 142:S366–S468. DOI: https://doi.org/10.1161/CIR.0000000000000916
  6. American Heart Association. (2014). CPR Statistics. Retrieved from http://www.heart.org/HEARTORG/CPRAndECC/Whatis%20 CPR/CPRFactsandStats/CPR-Statistics_UCM_307542_Article.jsp#.WZLwxlWGOUl
  7. American Heart Association. (2017). 2017 hands-only cpr fact sheet. Retrieved from http://cpr.heart.org/idc/groups/ahaeccpublic/@wcm/@ecc/documents/downloadable/ucm_493890.pdf
  8. American Heart Association News. (2017). Most americans afraid to perform cpr. Retrieved from http://news.heart.org/manyamericans-afraid-to-perform-cpr/
  9. Haelle, T. (2015). Bystander cpr doubles cardiac arrest survival rates. Everyday Health. Retrieved from http://www.everydayhealth. com/news/bystander-cpr-doubles-cardiac-arrest-survival-rates/
  10. Ibid
  11. American Heart Association. (2017). See reference #7.