Gå til indhold

4 centrale spørgsmål til at vurdere effekten af HLR-træningen

Anvendelse af Kirkpatrick-modellen i dit HLR-træningsprogram

At skabe engagement blandt deltagere er en grundlæggende udfordring i al undervisning – især når deltagerne er nybegyndere eller har behov for at genopfriske deres færdigheder. Som HLR-instruktør har du sandsynligvis oplevet, hvor krævende det kan være at fastholde deltagernes interesse – særligt når du underviser lægfolk.

Når lægfolk lærer HLR for første gang, bliver de ofte overraskede over den strukturerede og til tider meget styrede undervisning, der kræves for at opbygge en klinisk færdighed. Mange forventer at komme hurtigt i gang med praktiske øvelser, men møder i stedet en mere didaktisk tilgang. For nogle kan dette føre til faldende engagement og et snævert fokus på blot at bestå testen.

Men det rejser et vigtigt spørgsmål: Går deltagerne fra træningen med selvtillid til at handle i en virkelig situation – og med de nødvendige kompetencer til at gøre det korrekt?

Kirkpatrick-modellen er en af de mest anerkendte og gennemprøvede metoder til at vurdere undervisningens effekt. I årtier har undervisere anvendt modellen til systematisk at måle og forbedre læring. Med afsæt i fire enkle, men målrettede spørgsmål kan modellen hjælpe dig med at identificere, hvor og hvordan du styrker deltagerengagementet.

Nedenfor gennemgår vi, hvordan du kan anvende Kirkpatrick-modellen i din HLR-undervisning – og skabe større engagement og bedre læringsudbytte i hver eneste undervisningssituation.

1. Hvordan reagerer dine kursister på HLR-træningen?

Ifølge Kirkpatrick-modellen er det afgørende at forstå deltagernes reaktion på undervisningen. Det giver dig indsigt i, hvad der skal til for at fastholde deres engagement og motivation gennem hele læringsforløbet.1

Hvor i dit nuværende program er der mulighed for at gøre undervisningen mere relevant, engagerende og udfordrende?

En effektiv måde at øge engagementet på er at inddrage elementer af gamification – altså brugen af spilbaserede principper i læring. Gamification er blevet et udbredt og veldokumenteret greb til at motivere deltagere og styrke deres aktive deltagelse.2

Nogle dokumenterede fordele omfatter:

  • Øget ejerskab for egen læring
  • En mere engagerende og motiverende undervisningssituation
  • Tydeligere synlighed af fremskridt og læringsudbytte.3

Der er også evidens for, at selv sundhedsprofessionelle anvender spilbaserede læringsformer – eksempelvis online-simulationer – fordi de gør det muligt at tilegne sig viden effektivt og samtidig skabe motivation gennem konkurrenceelementer.

Gamification vinder derfor også indpas i sundhedssektoren som en metode til at lære og fastholde livsvigtige færdigheder. HLR-træning er ingen undtagelse.

Venskabelig konkurrence kan være en stærk drivkraft i undervisningen. Moderne feedbackteknologi til HLR gør det muligt at integrere dette naturligt i træningen – og dermed styrke både engagement og læringsudbytte.

qcpr-app-classroom-teaching.jpg

QCPR-app

Én app til styring og feedback fra QCPR-manikiner og AED Trainer
Få den QCPR-feedback, du kender – nu endnu mere enkel og udvidet.

Styrk din debriefing med omfattende og brugervenlig rapportering, der giver instruktører bedre indsigt og løfter læringsoplevelsen. Resultatet er en mere engagerende og effektiv træning – for både frivillige og professionelle.

Læs mere

2. Hvordan måler du, hvad dine deltagere faktisk har lært?

Når du har arbejdet med deltagernes engagement, peger Kirkpatrick-modellen på næste skridt: at vurdere læringsudbyttet. Hvor meget har deltagerne reelt tilegnet sig? Forlader de kurset med klar viden om, hvornår og hvordan effektiv HLR skal udføres?

For at besvare dette kræver det ofte en mere præcis og objektiv måling af den enkeltes præstation.

Moderne dukketeknologi gør det muligt at måle centrale kvalitetsparametre som brystkompressionsfraktion, frekvens, dybde og fuld recoil samt kvaliteten af ventilationer. Det giver deltagerne konkret og umiddelbar feedback – og viser tydeligt, hvordan deres præstation stemmer overens med det, de har lært.

European Resuscitation Councils (ERC) retningslinjer fremhæver følgende nøglemålinger for HLR af høj kvalitet, som er forbundet med bedre overlevelse:
  • Brystkompressionsfrekvens: 100–120 kompressioner pr. minut
  • Brystkompressionsdybde: 5–6 cm hos voksne
  • Bryst recoil: Sørg for fuldt hævning af brystkassen mellem hver kompression
  • Ventilation: Giv kontrollerede indblæsninger, så brystkassen hæver sig synligt – hverken for lidt eller for meget.

Derudover er det relevant at vurdere, hvor sandsynligt det er, at deltagerne enten vil træne videre eller dele deres viden med andre. Mange borgere føler sig fortsat usikre på at handle ved hjertestop – ofte fordi de ikke har den nødvendige træning, eller fordi deres færdigheder ikke er blevet vedligeholdt.

I en dansk kontekst peger erfaringer fra blandt andet TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning på, at både viden, selvtillid og løbende træning er afgørende for, om vidner træder til ved hjertestop.

Når deltagere forstår, hvad et pludseligt hjertestop er, ved hvordan de skal handle, og får præcis feedback under praktisk træning, øges både deres kompetence og deres tryghed markant. Det øger sandsynligheden for, at de handler hurtigt og korrekt – og dermed bidrager til at redde liv.

3. Hvor godt omsætter dine deltagere deres HLR-træning til handling?

Det tredje niveau i Kirkpatrick-modellen fokuserer på adfærd: I hvilken grad anvender deltagerne det, de har lært, når det virkelig gælder? Med andre ord – vil de træde til og udføre HLR ved et pludseligt hjertestop?

Selvom mange har modtaget træning, viser forskning, at alt for mange stadig tøver i en akut situation. Faktisk modtager under halvdelen af personer med hjertestop HLR fra vidner.

En analyse fra American Heart Association har undersøgt, hvorfor mange vælger ikke at handle. Blandt de hyppigst angivne årsager er.8 

28%
Færdighederne er ikke opdaterede
24%
HLR er "for kompliceret"
13%
Manglende selvtillid

"At komme forbi disse psykologiske barrierer af frygt og benægtelse betyder mange flere liv, der potentielt kan reddes... Noget HLR er bedre end ingen HLR"9

Dr. Rob Rosenbaum, akutlæge ved Christiana Care Health System og EMS-direktør for New Castle County, Delaware

For instruktører betyder dette at lægge øget fokus på at styrke de studerendes selvtillid. I stedet for blot at forstå mekanikken bag god HLR opnår de studerende selvtillid gennem gentagen øvelse, nøjagtig feedback på præstationen og understøttelse af korrekt teknik. 

4. Skaber du den ønskede effekt?

Når du evaluerer den samlede effekt af din HLR-træning, er det ultimative mål klart: at bidrage til at redde liv.

Langt de fleste hjertestop sker uden for hospitalet – og ofte i hjemmet. Det betyder, at det sjældent er sundhedsprofessionelle, der først igangsætter HLR, men derimod pårørende eller andre tilstedeværende.

Som HLR-instruktør spiller du derfor en afgørende rolle. Du er med til at forberede almindelige mennesker på at kunne handle hurtigt og korrekt i en kritisk situation.

Med engagerende undervisningsmetoder, fokus på deltagernes selvtillid og de rette træningsværktøjer kan du sikre, at deltagerne ikke blot forlader kurset med viden – men med motivation, handlekraft og tro på, at de kan gøre en reel forskel, når det gælder.

Er engagementet for lavt?

Oplever du, at kursisterne mister interessen undervejs? Her er konkrete tips til at fange deres opmærksomhed – og holde den.

Tjekliste over do's and don'ts

 

 

Hjælper dig med at øge effektiviteten af HLR-træning

Læs mere

Little Anne

Vil du have mere indhold som dette?

Tilmeld dig e-mailopdateringer fra Laerdal Medical. Du kan angive dine interesser og modtage nyt undervisningsindhold, opdateringer, information om arrangementer og mere.

Tilmeld dig nu 

Referencer

  1. American Red Cross. (2017). CPR-træning. Hentet fra http://www.redcross.org/take-a-class/cpr/cpr-training
  2. Learning Theories. (2016). Gamification i uddannelse. Hentet fra https://www.learning-theories.com/gamification-in-education. html
  3. Samme sted
  4. Patten, B. (2015). Hvordan sundhedspleje kan drage fordel af gamification. Training Industry, Inc. https://www.trainingindustry.com/e-learning/ articles/how-health-care-can-benefit-from-gamification.aspx
  5. American Heart Association. (2020). 2020 American Heart Association-retningslinjer for hjerte-lunge-redning og akut kardiovaskulær behandling, del 3: Basal og avanceret livreddende behandling til voksne. Circulation, 142:S366–S468. DOI: https://doi.org/10.1161/CIR.0000000000000916
  6. American Heart Association. (2014). CPR-statistik. Hentet fra http://www.heart.org/HEARTORG/CPRAndECC/Whatis%20 CPR/CPRFactsandStats/CPR-Statistics_UCM_307542_Article.jsp#.WZLwxlWGOUl
  7. American Heart Association. (2017). Faktaark om hands-only CPR 2017. Hentet fra http://cpr.heart.org/idc/groups/ahaeccpublic/@wcm/@ecc/documents/downloadable/ucm_493890.pdf
  8. American Heart Association News. (2017). De fleste amerikanere er bange for at udføre CPR. Hentet fra http://news.heart.org/manyamericans-afraid-to-perform-cpr/
  9. Haelle, T. (2015). CPR udført af tilskuere fordobler overlevelsesraterne ved hjertestop. Everyday Health. Hentet fra http://www.everydayhealth. com/news/bystander-cpr-doubles-cardiac-arrest-survival-rates/
  10. Samme sted
  11. American Heart Association. (2017). Se reference #7.

Kontakt os om løsninger til CPR-træning og certificering

Vi vil behandle dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's privatlivspolitik.

Vi vil behandle dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's privatlivspolitik.