Overlevelsen efter et hjertestop i Danmark
I dag (tal fra 2022) træder vidner til med genoplivning i 79,5% af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en firedobling i forhold til 2001, hvor 19% trådte til.
HJERTESTARTERE
I dag (2022) stødes 13,2% af personer med hjertestop uden for hospital med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Ses der udelukkende på det offentlige rum bliver der stødt med en hjertestarter i 23,6% af alle tilfælde med hjertestop, inden ambulancen når frem. I private hjem stødes 10% med en hjertestarter, før ambulancen kom frem i 2022, hvilket er en pæn stigning fra 2016, hvor tallet var 4,4%.
Hvis personen med hjertestop bliver stødt med en hjertestarter inden 3 til 5 minutter efter hjertestoppet, kan overlevelsen være op til 50-70%.