Hvordan simulation kan være med til skabe kulturel åbenhed og respekt

Globalt og lokalt oplever vi at befolkningen bliver mere og mere forskelligartet, og det samme gælder for patienter i sundhedsvæsenet. Dette bør også have indflydelse på, hvordan sundhedspersonale uddannes.
Der har været stærk fokus på at fremme mangfoldighed, lighed og inklusion inden for sundhedsuddannelser for at anerkende sundhedsforskelle og forbedre kvaliteten af pleje samt sundhedsresultater for befolkningsgrupper uden for de dominerende populationsstrukturer.
Der er forskelle på tværs af race, etnicitet, køn, alder, uddannelsesniveau og geografisk placering.
Der findes samfundsmæssige, strukturelle og personlige fordomme, som har en negativ indvirkning på sundhedsforskelle globalt. Vi vil gerne fokusere på uddannelsen af sundhedspersonale og hvordan stærkere uddannelsesmetoder kan udvikle mere kulturelt kompetente og bevidste behandlere.
Der er mange fordele ved at bruge simulation til at træne sundhedspersonale under uddannelse, som f.eks. at gøre indlæringen mere interaktiv, øge den kliniske forståelse, styrke selvtilliden til at behandle akutte tilfælde og meget mere.
I denne artikel ser vi på, hvordan simulation kan være med til at reducere implicit bias og mindske risikoen for patienter med forskellige baggrunde. Denne artikel indeholder eksempler på scenarier og nyttige værktøjer til at foretage eller foreslå et uddannelsesmæssigt skift i din organisation med det formål at udvikle mere kulturelt forskelligartede læringsoplevelser og levere sikrere og mere retfærdig sundhedspleje.
Mens udtrykket "forskelle" ofte bruges til at beskrive forskelle mellem racemæssige og etniske grupper, er der mange andre dimensioner af forskelle, især inden for sundhedsvæsenet. Disse dimensioner, eller sundhedsdeterminanter, er komplekse og intersektionelle af natur. Derfor kræver de nøje overvejelse, når sundhedspersonalet trænes til deres roller. Nogle eksempler er:
Race
Etnicitet
Alder
Køn
Seksuel orientering
Uddannelse
Kultur
Kulturarv
Religion
Geografi
Fysiske evner
Socioøkonomisk status
Bemærk: I denne artikel omfatter begreberne "mangfoldighed" og "kulturel mangfoldighed" alle disse karakteristika.
Selvom simulation ikke kan løse alle udfordringer forbundet med en patients pleje, kan den dog bidrage til at ændre adfærd hurtigere og mere effektivt end andre uddannelsesmetoder, der anvendes til at træne sundhedsudbydere, når man ser på de overordnede faktorer, der påvirker plejen.
Sammenlignet med didaktiske undervisningsmetoder såsom forelæsninger, diskriminationstræning og opdatering af politikker, er simulation bedst kendt som den metode, der får indlæring til at "hænge ved". Hospitaler og sygeplejeskoler, der har indført simulationstræning, har oplevet følgende forbedringer:1, 2, 3
Du skal først og fremmest skifte den holdning, som både mange facilitatorer og elever har. I stedet for at centrere din simulation omkring specifikke kliniske opgaver eller specifikke teamwork-strategier, skal du rette din fulde opmærksomhed på patienten. Fokusér på patienten og alle de kulturelle karakteristika, der kan påvirke deres helbred.
Dette virker intuitivt i sundhedsvæsenet. Det er trods alt patienten, der er den primære bekymring. Men hvor ofte bliver kulturelle karakteristika enten overset eller ignoreret med velmenende intentioner om at behandle alle patienter ens?
Målet med simulation for forskellige patientgrupper er at skelne den individuelle patient fra andre patienter. Disse forskelle er nøglen til sikker og retfærdig pleje.
Design dit scenarie omkring en patientgruppe, der viser tegn på negative sundhedsresultater. Fokusér på områder, hvor der er mest brug for forbedringer. I denne artikel kategoriserer vi forskning i udvalgte risikopopulationer og giver nogle forslag til planlægning af et simuleret patienttilfælde.
Simulation kan hjælpe behandlere med at genkende tværkulturelle problemer, når de taler med, giver medicinske oplysninger til og behandler patienter med forskellig etnisk og racemæssig baggrund.4
Dit mål kan være at lære eleverne at se efter fysiologiske symptomer, der er unikke for forskellige hudfarver. Eller det kan være at skabe opmærksomhed om en sygdom, der typisk rammer en bestemt etnisk gruppe.
Til en vis grad kræver simulation, at eleverne overvinder deres fordomme. Scenariet gøres mere realistisk ved at bruge en simulator, der repræsenterer en virkelig person.
Flere undersøgelser har vist, at smerter ofte er underbehandlede hos sorte gravide og førstegangsfødende.5 Lær mere om dette fænomen gennem en simuleret oplevelse: En 34-årig sort kvinde vender tilbage til hospitalet 3 uger efter en højrisiko-graviditet. Hun lider af en koagulationsforstyrrelse og har højt blodtryk. Hun fødte ved kejsersnit og har et smertefuldt hæmatom ved snittet. Hun klager desuden over hovedpine, sløret syn og ben-ødem.
Utilstrækkelig kommunikation mellem sundhedspersonalet og patienten er ofte en medvirkende faktor til, at patienter ikke følger instruktioner og dermed får dårlige patientresultater.6 I multikulturelle befolkningsgrupper kan misforståelser være skadelige for patientens helbred, og det er vigtigt, at sundhedspersonalet ikke foretager vurderinger baseret på race eller etnicitet. Simulation kan give eleverne mulighed for at øve sig i at spørge om en persons baggrund, hvordan de ønsker at blive identificeret og hvad der er deres foretrukne sprog.
Simulation giver også eleverne mulighed for at blive fortrolige med at overvinde og fjerne sproglige og kulturelle barrierer. Her er for eksempel nogle trin, som kan indarbejdes i dine scenarier til at reducere risikoen for en patient.7
Tilskynd dine elever til at bruge L.E.A.R.N.-akronymet:
Inddrag tolkens rolle.
Træn eleverne i at bruge closed-loop kommunikation, når de taler med tolken og patienten. Det betyder, at man skal gentage, hvad der blev sagt, og sikre, at patienten forstår, hvad der bliver talt om.
I 1990'erne gjorde kvindesagsforkæmpere opmærksom på, at kvinder i vid udstrækning var udelukket fra klinisk forskning.8 Selvom flere kvinder nu er blevet inkluderet i kliniske studier, er der stadig mangel på viden om kvinders sundhed. Sygdomme, der i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder (såsom autoimmune sygdomme, fibromyalgi og kroniske smertetilstande), er stort set ikke blevet undersøgt. Det har sammen med anekdoter om behandlere, der afviser kvindelige patienters bekymringer, resulteret i en mangel på tillid, der påvirker kvinders opfattelse af sundhedsydelser.9
Hjertesygdomme er en førende dødsårsag blandt kvinder over hele verden.10 Mens mandlige symptomer er mere velkendte, viser kvinder nogle gange ingen tegn på symptomer overhovedet. Simulér en midaldrende kvinde, der klager over smerter i kæben og halsen samt kvalme. Se, hvad dine elever melder tilbage.
Selvom de fleste undersøgelser af kønsforskelle primært fokuserer på mænd og kvinder, er det også vigtigt at inkludere transkønnede og interkønnede patienter i din undervisningsplan.
Transkønnede står over for en øget risiko for HIV-infektion (især blandt farvede transkønnede kvinder) og en lavere sandsynlighed for forebyggende kræftscreeninger blandt transkønnede mænd.11
En simuleret læringsoplevelse, der er fokuseret på enhver form for kønsforskel, vil kræve realistiske kønsorganer og anatomiske markører samt stærke færdigheder i kommunikation. Hvis sundhedspersonalet er utryg ved at stille visse spørgsmål (såsom seksuel orientering, en patients foretrukne pronomen eller om de tager hormoner), kan det skabe en udfordring i leveringen af kvalitetspleje. Det er her, at simulerede scenarier kan hjælpe med at overkomme disse udfordringer.
Den ældre befolkningsgruppe har en højere risiko for kroniske sygdomme.12 Eksperter har givet udtryk for, at sundhedsvæsenet bliver nødt til at forberede sig på øget forekomst af kroniske tilstande samt implementere tværfaglige tilgange i håndteringen af en patients behandling.13 Eftersom efterspørgslen efter hjemmehjælp og personlig pleje også vokser, er dette endnu et segment, der skal indarbejdes i ældreplejens kontinuum.14
Det er her, simulation kan gøre en betydelig forskel. En undersøgelse målte effekten af simulationstræning i de færdigheder, der kræves for at håndtere delirium, fald, misbrug blandt ældre samt at fortælle dårligt nyt til patienter og deres familier.15 Ved hjælp af en kombination af standardiserede patienter, simulatorer og simuleret klinisk dokumentation forbedrede eleverne sig markant i:
SES (socioøkonomisk status) tolkes ofte kun gennem udseende. En måde at bemærke elevernes implicitte bias er ved at køre den samme simulation to gange: en gang med en hjemløs mand med lav SES og en gang med en forretningsmand med høj SES.
For at sundhedspersonalet kan være opmærksomme på ubevidste fordomme, skal de være bevidste om deres egne blinde vinkler. Mange af disse blinde vinkler skyldes bekræftelsesbias, hvor tidligere overbevisninger forstærkes, mens ny information, der ikke støtter disse overbevisninger, ignoreres.
For at lære den konstante opmærksomhed og selvbevidsthed, der er nødvendig for at yde upartisk pleje, kan det være nyttigt at etablere forventninger og grundregler, inden simulationen begynder.
Nedenfor er en model af, hvordan dine retningslinjer kan se ud.
Jeg deltager frivilligt i denne simulation og vil derfor være motiveret, engageret og åben for ny læring.
Jegforpligter mig til at bidrage positivt til læringsmiljøet og bevare et åbent sind over for observationer, feedback og spørgsmål.
Jeg erkender, at mine overbevisninger, værdier og kulturelle baggrund kan variere fra andre deltageres.
Jeg anerkender, at denne simulation er en mulighed for at udforske forskellige måder at yde pleje på, men det betyder ikke nødvendigvis, at tidligere metoder har været "forkerte".
Jeg er klar over, at visse aspekter af denne læringsoplevelse kan udfordre mine eksisterende opfattelser og miljøet omkring mig.
Ved afslutningen af simulationen vil jeg deltage i en debriefing, der fremmer dybtgående eftertanke over denne oplevelse.
Undervisere, der bruger simulation, nævner ofte, at debriefingen efter simulationen er der, hvor det meste af læringen sker. Det er kun gennem debriefingen, at eleverne fuldt ud kan absorbere informationen, diskutere, hvad de har lært, og derefter ændre deres adfærd i fremtidige situationer.
Cynthia Foronda, PhD, RN, CNE, CHSE, ANEF, har forsket i og udviklet teorien om kulturel åbenhed, som danner rammerne for håndtering af de mange påvirkninger i et mangfoldighedsscenarie.
Kulturel åbenhed defineres som en anerkendelse af mangfoldighed og magtforskelle blandt enkeltpersoner, grupper eller samfund, hvor man er åben, selvbevidst, uselvisk, fleksibel, viser respekt og støttende interaktioner med fokus på både sig selv og andre for at formulere et skræddersyet svar. Ved at bruge denne ramme til at navigere i debriefingen kan det hjælpe eleverne med kritisk at reflektere over tidligere begivenheder med henblik på bedre at kende og forstå mangfoldighed samt kulturel ydmyghed.16
Den reflekterende proces med debriefing er en hjørnesten i Kolbs teori om erfaringsbaseret læring.17 Ved at følge en konkret oplevelse (simuleringen) med observation og refleksion (debriefingen) kan eleverne danne sig ideer om deres præstation og afgøre, hvad de skal gøre anderledes næste gang.
Nogle vigtige elementer i effektiv debriefing omfatter:
Ved at integrere videooptagelser i debriefingen af simulationscenarier kan man skabe en mere omfattende analyse af elevernes præstationer. Ved at give eleverne mulighed for at se videoer af sig selv og deres kolleger kan man identificere og adressere stereotyper, fordomme og uretfærdigheder, som ellers måske ikke ville blive bemærket. Dette vil bidrage til en mere detaljeret og reflekteret forståelse af situationen og læringskoncepterne.
SimCapture kan hjælpe dig med at administrere, vurdere og debriefe dine simulationer. SimCapture kan også levere rapporter og statistikker om præstationer samt indsamle elev-evalueringer.
![]() |
![]() |
Hans Henrik Johansen Områdeansvarlig for Jylland, Fyn og Grønland |
Iren Nyborg Områdeansvarlig for Sjælland, Bornholm og Færøerne
|
I sundhedssektoren er der en kendt underrepræsentation af kulturel, kønsmæssig og etnisk mangfoldighed under uddannelse og i ledelse.
For virkelig at imødekomme behovene hos en mangfoldig befolkning er det afgørende at implementere træning, der fremmer kulturel kompetence, kulturel åbenhed/respekt og en stærk følelse af klinisk empati.
Simulation er et nyttigt værktøj til at udvikle de nødvendige færdigheder, der kræves til at yde pleje af høj kvalitet til alle patienter. Men før vi afslutter denne artikel, vil vi gerne tilføje en sidste bemærkning: Implicit bias, som kan reducere sikker patientpleje, kan ikke elimineres natten over eller med en enkelt træningssession.
At reducere fordomme og yde retfærdig pleje kræver et livslangt engagement og konstant årvågenhed.
Hos Laerdal er vi forpligtet til at levere løsninger og yde support, der hjælper med at redde flere liv på tværs af hele spektret af patienter, hvilket sikrer lige sundhedspleje for alle.