En systematisk tilgang

Læringscirklen er et pædagogisk værktøj, der er udviklet til at understøtte strategier, som fremmer både effektivitet og udbytte af undervisning – med særligt fokus på sundhedssektoren. Den består af fem segmenter, der alle samles i et centralt integrationspunkt. Selvom den grafisk fremstår som en cirkel, fungerer den i praksis som en dynamisk og kontinuerligt udviklende spiral, der understøtter livslang læring og klinisk forbedring.

De enkelte trin kan både ses som en samlet proces og som selvstændige pædagogiske tilgange, der hver især bidrager til at opfylde specifikke læringsmål og undervisningsudbytte.

The Lancet Commission on Quality in Healthcare (2018) understregede, at kvaliteten af behandling nu udgør en større global udfordring end selve adgangen til sundhedsydelser. For første gang blev det tydeligt, at det ikke længere kun handler om at få behandling, men om hvordan den gives.

Kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet er en kontinuerlig indsats for at skabe positive forandringer. Det kan omfatte ændringer i adfærd, forbedring af arbejdsgange eller udvikling af en mere hensigtsmæssig kultur. I nogle tilfælde handler det også om fysiske forhold – for eksempel hvis der er lang afstand fra akutmodtagelsen til CT-scanneren, eller hvis Akutteamet har svært ved hurtigt at nå frem til patientstuerne.

Viden er fundamentet for at levere rettidig, sikker, lige og kvalitetsbaseret behandling i sundhedsvæsenet. Livslang tilegnelse af relevant viden er afgørende for at blive – og forblive – en kompetent og sikker sundhedsprofessionel.

I takt med digitaliseringens fremmarch findes de mest opdaterede vidensressourcer i online databaser og læringsplatforme. De mest avancerede systemer tilbyder viden i et skræddersyet og adaptivt format, der tilpasses den enkelte brugers tempo og behov. Data om læringsproces og -resultater kan gemmes og anvendes til yderligere at tilpasse indholdet efter den lærendes kompetenceniveau, vedholdenhed og selvtillid.

Alle sundhedsprofessioner er dybt afhængige af taktile og psykomotoriske færdigheder. Fra de mest avancerede neurokirurgiske indgreb til det at holde en terminal patients hånd eller kærtegne deres pande med omsorg – det fysiske nærvær og berøring er en integreret del af professionens identitet.
Beherskelse af kliniske færdigheder er afgørende for at kunne yde den bedst mulige behandling – både individuelt og i teams. Når en psykomotorisk færdighed først er tilegnet, kræver det vedvarende træning for at forfine og fastholde den.

Evnen til at træffe beslutninger er afgørende for, at de lærende kan omsætte ny viden og færdigheder til praksis, når det er relevant.

Beslutningstagning kan trænes gennem computersimulerede patientcases, som enten præsenteres på skærm eller via løsninger i virtuel eller udvidet virkelighed. Disse avancerede læringsmiljøer understøtter samtidig udviklingen af kritisk tænkning og refleksion hos de lærende.

At træne simulation i teams giver deltagerne mulighed for at øve simulerede patientforløb – ofte i deres reelle arbejdsmiljø – med det formål at forbedre resultaterne i sundhedsvæsenet. Denne form for træning styrker samtidig samarbejde, kommunikation og lederskab blandt deltagerne.
Et særligt kendetegn ved simulation er den reflekterende praksis, som opstår gennem struktureret debriefing. Her får deltagerne mulighed for at analysere og lære af deres handlinger, beslutninger og samspil – hvilket bidrager til kontinuerlig faglig udvikling.

Det er nu muligt at indsamle og analysere data om adfærd og præstation i hvert enkelt trin af Læringscirklen. Disse indsigter kan anvendes til at give målrettet feedback til både individuelle deltagere, teams, undervisere og uddannelsesansvarlige.
Når feedbacken suppleres med konkrete forslag til, hvordan præstationen kan forbedres, omdannes rå data til handlingsorienterede indsigter, der understøtter både læring og kvalitetsudvikling.