Vær omhyggelig med, hvad du spørger om,
men vær endnu mere omhyggelig med, hvordan du stiller dit spørgsmål.
En debriefing er ikke bare en uformel samtale efter simulationstræningen. Når det udføres korrekt, er det en guidet diskussion, hvor deltagerne – ikke facilitatorerne – er i centrum. Deltagerne skal føle sig trygge, respekterede og villige til at dele deres ærlige tanker med gruppen. Facilitatorerne skal styre samtalen, så alle føler sig hørt, og navigere gennem komplekse emner uden at miste fokus på det ønskede læringsudbytte. Dette adskiller sig markant fra feedback, hvor deltagerne ikke opfordres til at reflektere, men blot får at vide: "Dette var godt, og dette var dårligt, juster venligst derefter"
Strukturer som retningslinjer
Facilitering er afgørende, og facilitatorer har en dobbeltrolle: at skabe psykologisk tryghed og opretholde struktur for at guide læringen. En debriefing er kun så effektiv som sin facilitator. Derfor findes der mange modeller til debriefing, der støtter både nye og erfarne facilitatorer i at holde fokus og sikre kvalitet. Modeller som f.eks. ’Debriefing for Meaningful Learning’, ’PEARLS’ og ’CORE’ fra SAFER/Laerdal giver værdifuld støtte til både deltagere og facilitatorer og guider diskussionen, så den forbliver fokuseret og konstruktiv. De hjælper også med at formulere spørgsmålene hensigtsmæssigt.
Jeg ser, jeg tænker, jeg undrer mig…
Måden, du stiller spørgsmål på, påvirker, hvordan modtageren svarer. Dømmende spørgsmål kan få deltageren til at føle sig ydmyget, mens ikke-dømmende spørgsmål kan forvirre deltagerne og gøre dem defensive. Bygget på det teoretiske arbejde af Argyris & Schon samt Refleksiv Praksis, har Dr. Jenny Rudolf1 og teamet ved Center for Medical Simulation i Boston tilpasset en teknik med sokratiske spørgsmål for at hjælpe undervisere i sundhedssektoren med at stille spørgsmål til at fremme refleksion og dybere forståelse. Denne teknik kaldes Advocacy-Inquiry eller blot “Jeg ser, jeg tænker, jeg undrer mig.” (“I see, I think, I wonder”)
Denne teknik kræver ægte nysgerrighed fra den, der stiller spørgsmålet, og giver den anden part mulighed for at dele sin forståelse.
I debriefingrummet er denne metode ideel til at belyse, hvorfor deltagerne handler, som vi måske forventer eller ikke forventer af dem. For eksempel, hvis du observerer en deltager, der bytter rundt på to trin i en specifik procedure, kan du i stedet for at kritisere vedkommende formulere dine spørgsmål således:
"Jeg så, at du gav medicinen til patienten, før du spurgte om patientens navn og fødselsdato. Jeg tænker, at det er vigtigt at følge retningslinjerne for medicinadministration. Jeg undrer mig over, hvad der gik gennem dine tanker i det øjeblik?"
Modeller og rammestrukturer fungerer ikke blot som vejledninger; de hjælper undervisere med at facilitere tydeligt og klart og det styrker deltagernes selvtillid.
Hvad kan dette betyde for simulationsundervisningen?
Ved at fremme teknikker som Advocacy & Inquiry samt anvende strukturerede rammer kan man understøtte facilitatorernes debriefingfærdigheder og sikre, at deltagerne oplever debriefing i psykologisk trygge miljøer. Både erfarne og nye facilitatorer drager fordel af den vejledning og struktur, som en model / ramme tilbyder. Man bør aktivt søge muligheder for at integrere en model / ramme i simulationsundervisningen. Disse specifikke valgte debriefingværktøjer hjælper facilitatorerne med at blive mere sikre og kompetente i deres rolle.
I sidste ende giver simulation og debriefing en fremragende arena for læring – ikke kun for deltagerne, men også for facilitatorerne.
Reference:
1: There’s No Such Thing as “Nonjudgmental” Debriefing: A Theory and Method for Debriefing with Good Judgment, by Jenny W. Rudolph, PhD, Robert Simon, EdD, Ronald L. Dufresne, MS, and Daniel B. Raemer, PhD (2006)
