Hvor meget husker du fra frokostsamtalerne med kollegerne i sidste uge? Nogle diskussioner står måske klart for dig, selvom de fandt sted for et stykke tid siden. Hvad gør, at nogle informationer forbliver i hukommelsen, mens andre forsvinder?
Nogle emner fanger din interesse mere end andre. Når noget engagerer dig, har du ofte en vis viden om det, hvilket gør det mere genkendeligt. Denne fortrolighed hjælper din arbejdshukommelse med at bearbejde og knytte informationen til det, du allerede ved. Disse forbindelser danner det, der kaldes skemaer eller mentale modeller i din langtidshukommelse – vi vil dykke dybere ned i det lige om lidt.
Lad os tænke på de nye eller ukendte emner, du stødte på under frokosten. Måske husker du kun enkelte detaljer, eller det var vanskeligt at følge med. Hvis du ikke har genbesøgt disse tanker siden da, er det sandsynligt, at de er glemt.
At forstå, hvorfor dette sker – og hvordan vores hukommelse fungerer – er ikke kun vigtigt for at huske interessante samtaler med kolleger. Det er også afgørende for at skabe effektive læringsoplevelser, der giver deltagerne en reel chance for at fastholde ny viden
Arbejdshukommelse
Arbejdshukommelsen fungerer som et midlertidigt lagringssystem, der gør det muligt for os at holde og bearbejde/manipulere information kortvarigt. Den fungerer som en mental arbejdsplads, der er essentiel for kognitive opgaver som ræsonnering, læring og forståelse.
Langtidshukommelse
I kontrast hertil er langtidshukommelsen et mere permanent lagringssystem med ubegribelig kapacitet. Den gemmer information i længere perioder, fra dage til hele livet. Langtidshukommelsen inkluderer forskellige typer, herunder deklarativ (eksplicit) hukommelse, som kan opdeles i semantisk (fakta og viden) og episodisk (personlige oplevelser) hukommelse, samt non-deklarativ (implicit) hukommelse, der relaterer sig til færdigheder og vaner.
De to hukommelsessystemer arbejder sammen for at hjælpe os med at forstå og navigere i verden. Arbejdshukommelsen giver os mulighed for at bearbejde information i nuet, mens langtidshukommelsen fungerer som vores bibliotek af viden og erfaringer, som danner grundlaget for vores kognitive evner. Denne kombination er afgørende for vores evne til at lære, ræsonnere og skabe.
Arbejdshukommelsen, ofte omtalt som sindets "arbejdsplads," har sine begrænsninger. I en berømt undersøgelse fra 1956 identificerede den kognitive psykolog George Miller kapaciteten som “det magiske tal syv, plus eller minus to.” Senere forskning har dog præciseret dette til et mere realistisk interval på 3 til 5 informationsenheder, især når vi ikke kan bruge repetition og øvelser til at huske. Når vi overstiger denne grænse, kan vi opleve kognitiv overbelastning – en tilstand, hvor mængden af information overvælder vores evne til at bearbejde den. Dette kan føre til fejl, glemte detaljer og vanskeligheder med at fastholde vigtig information. At forstå disse begrænsninger er afgørende for at designe læringsoplevelser, der hjælper med at fastholde viden i stedet for at lade den glide væk.
Langtidshukommelsen fungerer som et bibliotek, hvor viden og erfaringer lagres og danner strukturer kaldet skemaer eller mentale modeller. Disse strukturer hjælper os med at forstå verden ved at forbinde ny information med det, vi allerede kender. For eksempel kan et barn, der lærer om dyr, først danne et bredt skema for "hunde" og senere justere det til at inkludere specifikke racer eller særlige træk. Når læring integreres med eksisterende skemaer, bliver det lettere at bearbejde, huske og anvende informationen. At støtte lærende i at knytte nye begreber til deres tidligere viden kan øge deres umiddelbare bearbejdningskapacitet, forbedre fastholdelsen og skabe et solidt fundament for fremtidig læring.
Som den amerikanske psykolog David Ausubel sagde: “Hvad du ved, bestemmer, hvad du lærer.”
Vores hukommelse er selektiv – den fastholder det, vi aktivt forsøger at bevare, mens den lader resten glide væk. For at sikre, at vi husker det, vi har lært, er det vigtigt at følge dens principper. Teknikker som genkaldelsesøvelser (aktivt at hente information) og fordelt øvelse (at sprede læring over tid) er effektive metoder til at understøtte fastholdelse. Disse metoder forhindrer hjernen i at klassificere information som “glem dette” ved at styrke og udvikle vores skemaer og mentale modeller.
Hvordan kan man implementere dette i undervisningen og brugen af læringsmetoder?
I et læringsdesign betyder det at opdele indholdet i håndterbare bidder, integrere regelmæssig praksis og forbinde ny læring med den eksisterende viden hos de lærende. Ved at tage højde for arbejdshukommelsens begrænsninger og forstå, hvordan langtidshukommelsen er organiseret, kan vi skabe læringsoplevelser, der ikke blot engagerer, men også har en varig effekt.
Referencer:
Anbefaling: Make It Stick: The Science of Successful Learning Hardcover – April 14, 2014, af Peter C. Brown (Author), Henry L. Roediger III (Author), Mark A. McDaniel (Author)
