Evidens viser, at translationel simulation forbedrer patientresultater og organisatorisk performance

Translationel simulation rækker ud over traditionel undervisning og færdighedstræning. Metoden bidrager direkte til at forbedre klinisk praksis og styrke sundhedssystemer. Med afsæt i en voksende mængde evidens på tværs af behandlingsområder giver translationel simulation frontlinjeteams mulighed for at identificere, teste og forfine arbejdsgange, der kan føre til målbare forbedringer i patientsikkerhed og organisatoriske resultater.

“Vi kan ikke skabe ekspertise gennem politikker alene. Alt for ofte reagerer sundhedsorganisationer på udfordringer ved at indføre flere politikker og regler. Men ekspertise opstår ikke i ringbind fyldt med procedurer. Den opstår hos de frontlinjemedarbejdere, der leverer behandlingen.”1  

- Dr. Andrew Petrosoniak MSc (Med Ed), FRCPC, 
Akutlæge og leder af traumeteamet på St. Michael’s Hospital i Toronto, Canada

Andrew

Forbind simulation med resultater

Translationel simulation handler ikke kun om færdighedstræning. Den er udviklet til at analysere, forfine og forbedre behandlingssystemer – med det endelige mål at skabe bedre patientresultater. Men hvad viser evidensen? En voksende mængde forskning dokumenterer, at simulationsbaserede interventioner kan skabe målbare forbedringer på både patient- og organisationsniveau.

Evidens fra forskning i translationel simulation

 

Simulationsvidenskab: Fra færdigheder til systemforbedring

En omfattende gennemgang foretaget af McGaghie og kolleger beskriver udviklingen inden for simulationsbaseret medicinsk uddannelse (SBME) – fra laboratoriebaseret læring og forbedret behandling til forbedrede patient- og folkesundhedsresultater. Gennemgangen viser, at struktureret og kontinuerlig SBME-translationsvidenskab kan føre til konkrete forbedringer og et positivt afkast af investeringen.2

 

Funktionel definition og praktisk ramme

Eksperterne inden for translationel simulation, Dr. Chris Nickson og Dr. Victoria Brazil, definerer translationel simulation som simulation, der drives af behovet for at diagnosticere sikkerhedsproblemer og implementere løsninger i reelle systemer. Deres ramme – anvendt i mere end 1.000 aktiviteter på tværs af Australien og Canada – viser, hvordan simulation kan fungere som et diagnostisk, interventionelt og integreret værktøj til forbedring.3

Hvad har translationel simulation opnået hidtil?

Studier fra klinisk praksis viser en række konkrete resultater, som er særligt relevante i et sundhedsvæsen, hvor politikker og retningslinjer ofte har været det primære middel til at skabe forandring:

 

  1. Bedre overlevelse efter hjertestop hos indlagte pædiatriske patienter
    Der er påvist en tydelig sammenhæng mellem hyppigheden af in situ-træning af hjertestopforløb og forbedrede overlevelsesrater blandt indlagte pædiatriske patienter. Hospitaler med højere deltagelse i denne type simulation opnåede markant bedre resultater, fordi personalet blev mere fortroligt med de systemer og arbejdsgange, de skulle anvende i praksis.4

  2. Reducerede forsinkelser i behandling af stroke
    Simulationsbaseret protokolrevision på et norsk stroke-center reducerede door-to-needle-tiden ved trombolyse og forbedrede dermed effektiviteten i behandlingsforløbet. Frontlinjepersonalet brugte simulation til at identificere nødvendige ændringer og implementere dem i praksis.5

  3. Hurtigere traumebehandling
    Studier i translationel simulation viser, at traumepatienter modtager blodtransfusion hurtigere, tilbringer kortere tid på traumestuen før CT-scanning og drager fordel af højere opgavegennemførelse og bedre teamwork. I stedet for udelukkende at fokusere på individuelle færdigheder anvendte frontlinjepersonalet simulation til at identificere systemmangler samt teste og forbedre ændringer i arbejdsgange.6

  4. Forbedret sikkerhed ved pædiatrisk luftvejshåndtering
    Inden for pædiatrisk intensiv behandling har simulationsinterventioner ført til bedre luftvejshåndtering og øget efterlevelse af sikkerhedspakken fra National Emergency Airway Registry for Children (NEAR4KIDS) i PICU. Også her blev simulation anvendt som et redskab til systemforbedring.7

  5. Systemdesign og planlægning af kliniske rum
    Translationel simulation er blevet brugt af frontlinjepersonale til at identificere skjulte sikkerhedstrusler, teste løsninger og forberede medarbejdere ved åbningen af nye kliniske miljøer – eksempelvis hospitaler, obstetriske enheder, akutmodtagelser og beredskabsteams. Det har bidraget til en mere smidig opstart og sikrere drift.8

  6. Kulturel og systemisk transformation
    Kvalitative studier fremhæver, at translationel simulation kan styrke hospitalskulturen gennem bedre kommunikation, fælles mål og gensidig respekt. Det handler ikke kun om individuel kompetence, men om stærkere organisatorisk performance – et gennembrud mange sundhedsledere efterspørger.9

  7. Hurtig omstilling af sundhedsydelser under COVID-19
    Under COVID-19-pandemien spillede translationel simulation en vigtig rolle i omstillingen af hospitaler og systemdækkende procedurer – særligt inden for obstetrik og pandemiberedskab. Simulation hjalp teams med at tilpasse sig hurtigere og mere sikkert, ikke gennem flere pålagte regler, men gennem praksisnære simulationsindsatser tæt på klinikken.10

 

 

“Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, ved, at uanset hvor dygtige vores medarbejdere og teams er, afhænger vi i sidste ende af kvaliteten af vores systemer. …Vi simulerer ikke kun for at se, om mennesker kan udføre en opgave; vi simulerer for at se, hvad i systemet der forhindrer dem i at gøre det.”11 

Dr. Victoria Brazil

Direktør, Bond Translational Simulation Collaborative; Professor i Akutmedicin og Direktør for Simulation, Bond University

Dr Victoria Brazil circle

Hvad betyder det for sundhedsledere?

 

Vigtige indsigter

  • ✓
  • Translationel simulation flytter læring fra at vide til at gøre – og til at forbedre systemet omkring praksis.
  • ✓Metoden har dokumenteret forbedringer i overlevelse, behandlingstider, teamkoordinering og behandlingskvalitet – samtidig med at den er fleksibel nok til at understøtte hurtig omstilling.
  • ✓Den bidrager samtidig til kulturforandring ved at gøre læring synlig, systemisk og bæredygtig.

 

Implementering af translationel simulation

Selvom vi anbefaler en struktureret og evidensinformeret tilgang til translationel simulation, bør det ikke afholde jer fra at tage de første grundlæggende skridt.

 

1

Definér klare mål
Fokusér på resultater fra klinisk praksis – eksempelvis overlevelse, rettidighed og patientsikkerhed.

2

Anvend evidensbaserede modeller
Brug rammer som diagnostiske, interventionelle eller integrerede simulationscyklusser – og kontakt Laerdal for sparring og vejledning.

3

Fastlæg performancemål
Følg responstider, efterlevelse af protokoller og kliniske resultater – ikke kun gennemført simulation.

4

Involvér relevante aktører bredt
Inddrag klinikere, kvalitetsteams og patientsikkerhedsansvarlige fra begyndelsen.

5

Iterér og skalér
Brug indsigter fra simulation til at forbedre systemer, politikker eller fysiske rammer – og test derefter igen gennem simulation.

Vigtig pointe

 

Translationel simulation handler ikke kun om læring – det handler om at forbedre behandlingssystemer. Evidensen viser konkrete kliniske gevinster, systemiske forbedringer og kulturel transformation. Det er forskellen mellem at vide, hvad man skal gøre, og at have et system, der understøtter, at det bliver gjort godt.

 

Læs mere

Translationel simulation handler om at give eksperterne i jeres organisation de redskaber, der skal til for at skabe et miljø, hvor de kan præstere på højt niveau. Politikker og regler er nødvendige, men de kan sjældent matche effekten af at bruge simulation som et aktivt værktøj til kvalitetsforbedring. Brug simulation til at redesigne behandling, så den fungerer bedre for både patienter og de teams, der behandler dem.

Er I klar til at gentænke jeres næste kvalitetsforbedringsinitiativ? Kontakt os, og hør mere om, hvordan I kan komme i gang med simulation.

Vil du vide mere om kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet? Så kontakt os endelig – vi står klar til at hjælpe

Vi vil behandle dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's privatlivspolitik.

Vi vil behandle dine personlige kontaktoplysninger med omhu som beskrevet i Laerdal's privatlivspolitik.

Referencer
  1. Petrosoniak, A. (2025). Vi kan ikke politikere os vej til fremragende resultater. Linkedin.com. https://www.linkedin.com/posts/andrew-petrosoniak_we-cannot-policy-our-way-to-excellence-too-activity-7372252700660412416-LTUw/
  2. McGaghie, W. C., Draycott, T. J., Dunn, W. F., Lopez, C. M., & Stefanidis, D. (2011). Evaluering af effekten af simulering på translationelle patientresultater. Simulation in Healthcare: The Journal of the Society for Simulation in Healthcare, 6(7), S42–S47. https://doi.org/10.1097/sih.0b013e318222fde9
  3. Nickson, C. P., Petrosoniak, A., Barwick, S., & Brazil, V. (2021). Translationel simulering: fra beskrivelse til handling. Advances in Simulation, 6(1). https://doi.org/10.1186/s41077-021-00160-6
  4. Josey, K., Smith, M. L., Kayani, A. S., Young, G., Kasperski, M. D., Farrer, P., Gerkin, R., Theodorou, A., & Raschke, R. A. (2018). Hospitaler med mere aktiv deltagelse i afholdelse af standardiserede in-situ simuleringer har forbedret overlevelse efter intrahospital hjertestop. Resuscitation, 133, 47–52. https://doi.org/10.1016/j.resuscitation.2018.09.020
  5. Nickson, C. (2022, 5. maj). Translationel Simulering. Life in the Fast Lane. https://litfl.com/translational-simulation/
  6. Ibid.
  7. Ibid.
  8. Ibid.
  9. Ibid.
  10. Ibid.
  11. Sautter, M. & Egeland, B. (Værter) (2023, 20. januar). Kan patientsimulering bruges til løbende forbedring? (Nr. 2) [Lydpodcastepisode]. I One Million Lives Podcast. Laerdal Medical. https://laerdal.com/us/information/one-million-lives-podcast/