Gå til indhold
Åben navigation

10 trin til forbedring af overlevelse efter hjertestop

Lær, hvordan du kan implementere de bedste metoder til brug i akuthjælpen for hjertestop

1

Oprettelse af et hjertestopregister

Et hjertestopregister er essensen i måling. Konstant måling vil afgøre, om implementering af ændringer giver forbedringer og medvirker til at identificere yderligere tiltag til forbedring. Et register måler ikke kun, om patienten lever eller dør, men alle aspekter i forbindelse med behandlingen.

2

Begynd telefonassisteret HLR med kvalitetsforbedring

Vagthavende er det afgørende første led i overlevelseskæden. Mange alarmcentraler har vedtaget protokoller, men tilbyder ikke telefonassisteret HLR (T-HLR). Identificering af hjertestop og telefonassisteret HLR som hjælp til førstehjælpere blandt befolkningen har vist sig at forbedre resultaterne.

3

Implementering af effektiv HLR

Effektiv HLR er teamarbejde af høj kvalitet. Det er ikke alene tidsrummet fra kollaps til starten på HLR, som påvirker overlevelsen; HLR-kvaliteten er lige så vigtig. Løbende uddannelse og kvalitetsforbedrende programmer er centrale anbefalinger for at opnå effektiv HLR.

4

Hurtig udrykning

Med en faldende overlevelse på 10 % for hvert minuts forsinkelse af HLR og defibrillering kan akutmedicinske tjenesters hurtige udrykning øge overlevelsesraten i lokalsamfundet med 5-10 % uden ekstra mandskab eller ressourcer. Det er vigtigt at have en tydelig liste over hændelser/symptomer, som bruges til at iværksætte hurtig udrykning og til at måle responstiden. Den første omtale af et kritisk symptom skal medføre øjeblikkelig udrykning.

5
Man being given CPR with the help of CPR feedback device

Måling af professionel genoplivning

Defibrillatorens registreringsenhed opretter en digital journal med nyttige oplysninger til rekonstruktion af hændelserne. Registrerede data sekund for sekund om hjerterytmen og HLR synkroniseret med digital stemmeoptagelse kan give det fulde billede af hjertetilfældet, så man kan gennemgå og lære af det. 

6

Oprettelse af et AED-program for førstehjælpere

Offentlige sikkerhedstjenester og andre udrykningstjenester som politi og andet sikkerhedspersonale har potentiale til at øge overlevelsesraten efter hjertestop. Nogle lokalsamfund, hvor politiet bruger defibrillering, har oplevet en dramatisk forbedring i overlevelsen. For at dette kan ske, er det nødvendigt at der er total opbakning til dette hos politi og akuttjeneste, og alle politibetjente skal have personlig undervisning i stedet for video- eller web-baseret træning.

7

Brug af smartteknologier til udbredelse HLR og identificering af AED-placeringer

Respons på hjertestop er en holdindsats. Smartteknologier er nyttige til at tilkalde frivillige førstehjælpere i nærheden af et hjertestop og identificere placeringen af den nærmeste AED. Potentialet med en frivillig førstehjælper, som ankommer til ulykkesstedet før akuttjenesten, øger sandsynligheden for succes.

8

Obligatorisk HLR- og AED-træning i skoler og lokalsamfund

En befolkning, hvor alle er uddannet i HLR, har potentialet til at fordoble overlevelsesraten. I mange lande har obligatorisk uddannelse i HLR været en del af skolernes pensum i mange år. I USA har 34 stater gjort uddannelse i HLR obligatorisk på high school for at kunne tage afgangseksamen. Det betyder, at flere end 2 millioner studenter hvert år uddannes i HLR.

9

Dokumenteret pålidelighed

En årsrapport over akuttjenestens præstation er den bedste måde til at dokumentere pålidelighed på over for lokalsamfundet. Et system, som er transparent i sine resultater, deler vitale oplysninger. Oplysningerne kan bruges til at promovere organisationen, hvis resultaterne er positive. Hvis resultaterne ikke er positive, kan oplysningerne bruges til at motivere lokalsamfundets ledere og politikere til at investere i bestræbelser på forbedring.

10

Arbejde i retning af en ekspertisekultur

Skabelse og bevarelse af en ekspertisekultur er det sværeste trin. En ekspertisekultur er en implicit bevidsthed hos organisationens medlemmer om, at høje forventninger og positive resultater definerer behandlingsstandarden. Det kræver lederskab med en klar vision og en langsigtet plan. Bevarelse af en ekspertisekultur kræver løbende kvalitetsforbedring.