Hvis du arbejder med sundhedsuddannelser, har du måske bemærket en tydelig udvikling: overgangen til kompetencebaseret uddannelse (CBE). Denne udvikling drives af behovet for bedre at forberede dimittender til kompleksiteten i den virkelige kliniske praksis. CBE går videre end blot at måle, hvad studerende ved, og fokuserer i stedet på at vurdere, hvad de faktisk kan udføre i praksis. Men hvordan passer simulation – en central del af træningen i sundhedsuddannelser – ind i CBE?
Et nyligt webinar med eksperter fra den globale organisation Society for Simulation in Healthcare (SSH), herunder deres Simulation Grounded Competency-Based Education Task Force og Affinity Group, gik i dybden med dette spørgsmål. Paneldeltagerne Curtis Nickel (MD, Med, FRCPC), Marie Gilbert (DNP, RN, CHSE-A, FSSH) og Brian Mann (EdD, MS, PA-C) delte deres perspektiver på fremkomsten af CBE, den afgørende rolle, simulation spiller, samt de udfordringer og muligheder, der ligger forude.
I denne artikel giver vi et resumé af webinaret og fremhæver de vigtigste pointer, som kan hjælpe dig på vejen mod at implementere CBE.
Curtis Nickel, MD, MeD, FRCPC
University of Ottawa
The Ottawa Hospital
Canada
Marie Gilbert, DNP, RN, CHSE-A, FSSH
Central California Center for
Excellence in Nursing
USA
Brian Mann, EDD, MS, PA-C
Philadelphia College of
Osteopatisk Medicin
USA
Fremgangen for CBE er ikke ny – men den vinder frem. “Jeg tror, at stigningen er tydelig nu, men jeg tror, den har været undervejs længe,” sagde Marie. Hun beskrev udviklingen som muligvis værende på vej ind i en “tsunami-fase”.
Hun forklarede, at denne udvikling inden for sygeplejen blandt andet skyldes en erkendelse af et misforhold mellem undervisningen i klasselokalet og de kliniske behov. Der sker en bevægelse væk fra indholdstunge uddannelser, der tester udenadslære, og hen imod at sikre, at nyuddannede kan anvende deres viden i virkelige situationer. Bekymringer om arbejdsstyrkens parathed er en væsentlig drivkraft. Akkrediteringsorganer som AACN og CCNE i USA stiller nu krav om dette, hvilket yderligere accelererer implementeringen.
Inden for medicin har mange postgraduate uddannelser verden over allerede taget milepæle og Entrustable Professional Activities (EPA’er) i brug. Dette forventes nu også at påvirke grunduddannelserne.
Paneldeltagerne var enige om, at simulation passer godt ind i CBE. “CBE er et overordnet koncept og en ramme, som simulationsbaseret uddannelse passer rigtig godt ind i,” forklarede Curtis. “Og grunden til, at det passer så godt, er, at mange af de centrale søjler – de tankegange og nøglebegreber, der ligger til grund for CBE – også er de samme nøglesøjler i simulationsbaseret uddannelse.” Disse søjler omfatter:
Han forklarede, at simulation bidrager til at flytte fokus fra en systembaseret tilgang (hvor progression primært måles i tid) til et individuelt læringsforløb med fokus på at opnå specifikke mål.
– Curtis Nickel, MD, Med, FRCPC
University of Ottawa/The Ottawa Hospital, US
Marie tilføjede, at simulation giver mulighed for refleksion, hvilket er afgørende for at forstå, hvorfor en studerende handlede, som vedkommende gjorde – og for at sikre, at de ikke blot gør det “rigtige” af de “forkerte” grunde. Dette gør det muligt for undervisere at vurdere ikke kun handlinger, men også den bagvedliggende anvendelse af viden og kritisk tænkning.
Et centralt fokusområde i CBE er, hvordan man præcist vurderer kompetencer ved hjælp af simulation. Paneldeltagerne var enige om, at det traditionelle begreb om “summativ” evaluering som en enkelt, afgørende test bør gentænkes i en CBE-kontekst.
Brian foreslog i stedet at definere “summativ” som en samlet vurdering baseret på multimodale evalueringer indsamlet over tid – tilsvarende en lærlinge- eller mesterlære-model. Det handler om at se det “samlede billede”.
“Husk: Intet af dette er ‘én gang og så færdig’,” sagde Brian. “Vi er nødt til at stoppe med den tankegang. Vi skal samle alle brikkerne. Helheden er det summative – det er sådan, jeg ser det.”
Implementeringen af CBE genererer en stor mængde data. At håndtere og skabe mening i disse data gør teknologi afgørende. Der er behov for værktøjer til at indsamle eksamensresultater og data fra simulationsbaseret performance.
Paneldeltagerne bemærkede, at de konkrete værktøjer og processer stadig er under udvikling, og at mange uddannelsesprogrammer identificerer udfordringer og mangler løbende i implementeringsprocessen.
– Brian Mann, EdD, MS, PA-C
Philadelphia College of Osteopathic Medicine, USA
Hvad der udgør “nyttige data” i CBE er afgørende. Nyttige data forbinder direkte til de definerede kompetencer, som igen bør relateres til essentielle jobaktiviteter og i sidste ende patientrelaterede resultater (de højere niveauer af Kirkpatrick-modellen). Indsamling af for mange data, der ikke er meningsfulde, kan føre til udbrændthed hos både studerende og undervisere.
Når man designer simulationer til CBE, anbefalede paneldeltagerne følgende:
Et vigtigt element i overgangen til CBE er at fremme et udviklingsorienteret mindset (growth mindset) hos både studerende og undervisere. Studerende, der er vant til traditionelle akademiske succeskriterier (at gøre tingene “rigtigt”), bør i stedet se fejl som muligheder for læring og løbende forbedring.
– Marie Gilbert, DNP, RN, CHSE-A, FSSH
California Center for Excellence in Nursing, USA
Marie bemærkede, at dette stemmer overens med den anerkendte forsker Carol S. Dwecks begreb “The Power of Yet”. Dette begreb understreger troen på, at evner kan udvikles gennem indsats, læring og vedholdenhed – i modsætning til et fastlåst mindset, hvor man ser talent som noget statisk.
“Jeg tror virkelig, man er nødt til at bevæge sig hen imod dette udviklingsorienterede mindset, hvor fejl er et redskab til at opnå succes på sigt,” tilføjede Curtis. “Simulation passer perfekt ind i den tankegang ved at skabe muligheder for læring – både for dem, der er langt fremme, og for dem, der endnu ikke er nået så langt i deres læringskurve.”
CBE understøttet af simulation er ikke længere forbeholdt uddannelsessektoren. I stigende grad integrerer hospitaler simulation i introduktionsforløb, speciallægeuddannelser og kompetenceudvikling for klinisk personale. Udviklingen drives af erkendelsen af, at simulation – særligt in situ-simulation, som foregår i det kliniske miljø – er en effektiv metode til at træne kritiske færdigheder i realistiske rammer.
“Jeg tror, vi vil se mere og mere til det,” siger Curtis. “Det er blevet sværere at mestre alt inden for sit fag. Der er så meget, man skal kunne – og samtidig begrænset mulighed for eksponering. Her giver simulation en vigtig træningsmulighed.”
Implementering af CBE kræver ressourcer – både i form af undervisere og simulationspersonale. Behovet afhænger af omfang og målsætninger. Ressourceudfordringer kan dog imødekommes gennem kreative tilgange, såsom omprioritering af eksisterende ressourcer og anvendelse af omkostningseffektive træningsløsninger.
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på gældende regler for databeskyttelse og opbevaring af studerendes data – særligt ved brug af AV-optagelser i forbindelse med evaluering. Retningslinjerne varierer mellem institutioner, og det er afgørende at inddrage juridisk rådgivning samt at informere deltagerne tydeligt om gældende praksis på forhånd.
Simulation er et stærkt værktøj i CBE, fordi det understøtter de grundlæggende principper og gør det muligt at vurdere præstationer i realistiske scenarier uden at udsætte rigtige patienter for risiko.
Evaluering i CBE er multimodal og foregår over tid og bevæger sig væk fra “én gang og færdig”-tests mod løbende indsamling af data om progression.
Effektive simulationer til CBE kræver et gennemtænkt design, der er koblet til kompetencer og tager højde for de lærendes udviklingsniveau.
Teknologi og dataanalyse er afgørende for at håndtere de store mængder data, der genereres i forbindelse med evaluering i CBE.
Et udviklingsorienteret mindset (growth mindset) er centralt for både lærende og undervisere i en CBE-ramme, hvor fejl ses som en vigtig mulighed for læring.
