Vi satte os ned med Dr. Victoria Brazil for at tale om, hvordan simulation kan fungere som et stærkt værktøj til at forbedre sundhedssystemer. Se videoen eller læs transskriptionen nedenfor.

Dr. Victoria Brazil

---

Direktør, Bond Translational Simulation Collaborative 
Professor i akutmedicin og direktør for simulation, Bond University

Når sundhedsorganisationer bruger simulation på allerbedste vis, hvordan ser succes så egentlig ud for dig?

Dr. Brazil: “Succes ligner en god patientoplevelse. Det ligner sikker pleje. Det ligner effektiv pleje. Det ligner pleje, der er tilgængelig. Og det ligner pleje, som sundhedspersonalet nyder og udfører godt.

Jeg synes, det er succes set fra et organisatorisk perspektiv og fra lokalsamfundets forventninger. Simulation har bidraget til det på mange forskellige måder gennem årene, men jeg tror, at den kan indfri sit potentiale, når vi virkelig begynder at tænke over disse mål og tænke over de systemer, der hjælper os.” 

Du har ofte talt om simulation som en måde at forbedre systemer på, ikke kun den individuelle præstation. Hvad ændrer sig, når organisationer virkelig omfavner den tankegang?

Dr. Brazil: “Det, der ændrer sig, er, at vi bringer kvalitetsforbedring ud til de frontlinjeansvarlige for patientbehandlingen. Og det ord, vi nogle gange bruger, er, at vi ‘demokratiserer’ kvalitetsforbedring.”  

“Alt dette er virkelig vigtige processer for os at tænke over. Og disse organisationer ændrer sig fra at se simulation som blot et værktøj til uddannelse og træning af sundhedsprofessionelle til en måde at gøre deres arbejde lettere, bedre og hurtigere på, så de faktisk kan levere behandlingen bedre. 
 
Og dette er et systemfokus i modsætning til et fokus på den enkelte udøver for simulationsprogrammerne inden for disse sundhedsydelser.” 

Hvilken rolle spiller nysgerrighed i effektiv kvalitetsforbedring—og hvordan kan simulation hjælpe organisationer med at dyrke mere af den?

Dr. Brazil: “Nysgerrighed på dette område handler om organisatorisk læring og om at være nysgerrig på, hvad det egentlige problem her er? For som kliniker selv kender jeg den tankegang, der meget hurtigt springer til: ‘Jeg tror, problemet er enkelt. Vi burde bare gøre dette for at løse det.’ Og jeg tror, at vi nogle gange i kvalitetsforbedring går for tidligt i gang. Det, simulation giver os mulighed for, er at genskabe disse udfordringer.

Nysgerrighed i dette tilfælde handler om organisatorisk læring og om at tænke på at bruge den nysgerrighed på det, der faktisk plager os i sundhedsvæsenet.  

Som klinikere er vi nogle gange hurtige til at springe til løsninger og fix uden virkelig at forstå de problemer, vi har.  

Så hvis vi tænker på simulation som et sted, hvor vi genskaber mange af vores patientforløb og får lov til at udforske dem—fordi vi kan gøre det igen og igen, vi kan gøre det efter behov, vi kan gøre det med forskellige grupper af sundhedsprofessionelle…får vi en langt rigere forståelse. Vi bringer langt mere nysgerrighed til bordet.  

Og det betyder, at vi ikke skynder os at skabe løsninger, som måske slet ikke er egnede til formålet, og som ikke er blevet afprøvet med de frontlinjeklinikere, der er involveret.” 

Ud fra din erfaring, hvad lærer højtydende teams om sig selv, når de bruger simulering til at teste idéer, før de ændrer den virkelige pleje?

Dr. Brazil: “Jeg synes først og fremmest, at de lærer, at de kan være en del af forbedringsløsningen. Og desværre føler vi os nogle gange meget magtesløse i sundhedsvæsenet. Jeg tror, at når de gennemgår denne proces med at bruge simulering til at forbedre, så tænker de pludselig: ‘Jeg kan være en del af det her. Min stemme betyder noget her, og jeg har en metode, hvorved den ikke bare kan blive hørt, men også samlet med andre stemmer, analyseret og faktisk omsat til handlingsrettede indsigter, som organisationen kan bruge.’

Så jeg tror, at teams opdager, at de kan være en del af løsningen, og de opdager også nogle ting om sig selv. Desværre er de fleste af os fejlbarlige mennesker—og det, vi tror, vi gør, er ikke altid det, vi faktisk gør.” 

Hvordan kan simulation hjælpe sundhedsorganisationer med at gå fra “at lave projekter” til at opbygge en kultur for løbende forbedring?

Dr. Brazil: “En kultur for løbende forbedring er noget, som sundhedsorganisationer stræber efter. De taler meget om det. Og jeg tror, at simulation er et værktøj, der kan hjælpe med at skabe det skift. Vi ser bestemt afgrænsede projekter. Nogle gange virker de.”  

“Og at hjælpe folk med den metodiske ekspertise, som vi har som simulationsfagfolk, til både at identificere problemet, arbejde med simulationer for at udforske problemet og teste løsninger. Og så i sidste ende at give information i form af visdom og handlingsrettede indsigter, som vi faktisk kan omsætte til handling, og som derefter fører fra én forbedring til den næste forbedring, og den næste igen.  
 
Og det er den kultur, du taler om.” 

Hvis du kunne give ét råd til organisationer, der begynder at bruge simulation til kvalitetsforbedring, hvad ville så hjælpe dem med at få mest muligt ud af det tidligt?

Dr. Brazil: “Det er en udfordrende opgave at gennemføre effektive, hjælpsomme simulationer til kvalitetsforbedringsformål. Så jeg tror, enhver praktiker har brug for hjælp. Jeg tror, vi har brug for et internt team. Jeg tror, vi har brug for gode relationer til kvalitets- og sikkerhedsarbejdet i vores egne institutioner. Men vi vil også sige, at jeg tror, de har brug for værktøjer.  

Og den slags værktøjer, som vi har udviklet, kan hjælpe folk med, fra start til slut, at tænke over deres translational simulation-design, tænke over deres gennemførelse og hjælpe med indsamling af data og bearbejdning af de data.

Så jeg tror, disse praktikere har brug for værktøjer til at hjælpe dem. Og de har sandsynligvis også brug for noget uddannelse for at hjælpe dem. Så nogle korte kurser, hvoraf nogle vi udvikler i tråd med disse værktøjer, og nogle af dem er tilgængelige andre steder. Men jeg tror, at det at få hjælp, samarbejde og have gode værktøjer.”